mandag den 26. marts 2012

Livgivende forår!

Dejlig weekend!
Dog tilbragte jeg det meste af lørdagen på job, men det er jo ligemeget, når man er glad for sit job.
Søndag startede vi med at hente en indsamlingsbøtte hos Kræftens bekæmpelse.
Vi var heldige at få en rute i vores eget kvarter. Det er dejligt at kunne hjælpe ved at bruge et par timer på at ringe på døre. Vi fik en varm velkomst de fleste steder. Kun 3 sagde klart nej til at støtte og al respekt for det.
 Men meget nedslående, at flere havde en personlig grund til at støtte. Jeg er sikker på, at vi nok skal hjælpe en anden gang. Vi skal den onde sygdom til livs!!!
1207,-
fik vi samlet og Ida fik et diplom. Hun synes det er pænt og vil afsted igen, så hun kan tapetsere sit værelse med diplomer....

Efter frokost sejlede vi en tur i Kattegat. Dejligt med det lune  og stille vejr(havet er stadig koldt!)

Og så en tur til Ishuset, der havde slået lugen op for sommeren.
En dejlig gåtur i Indianerskoven, hvor der var præmie, i form af et kys fra manden/faren, til den der først fandt en anemone. Det gjorde jeg, men vupti, så havde Ida stjålet den og indkasseret præmien!
Men jeg fik anemonen igen....
Vel hjemme fik jeg gang i mine nye frø.
Jeg havde drømt om frø fra Claus Dalby, men jeg kender mig selv godt nok til, at hvis vi kørte i A-Z(Bilka), ville der ryge en masse andet i vognen og frøene ville være MEGET dyre.
Så med fragtomkostninger på 24,- hos Frøtorvet, fik jeg mine Lathyrus.

"Singing the blues" og "Whisper blue"

Solen brændte bare ned i haven, så en lur i solen nåede jeg også.

"Violerne" strækker sig mod lyset

Denne har jeg altid kaldt "Forglem mig ej", men tror ikke det er det rette navn.


Manden min har brugt de sidste par dage på at opdatere havemøblerne. Matsorte og ny bordplade. Den bliver også sort.

En god uge til alle!

Kig ind til Mutti-dutti, der er ny blogger.


9 kommentarer:

  1. Her i kvarteret kom der ingen indsamlere i går, så vi må støtte på anden vis. Heldigvis er det jo også en mulighed....og ja, vi er også nogle af dem, som har flere personlige grunde til at deltage.

    SvarSlet
  2. Hvor er det altså dejligt at der er nogen der vil samle ind. Vi har en skøn gammel mand (og han er virkelig gammel) som samler ind. Han går for alle dem han kan komme til og vi kender ham snart rigtig godt. Vi giver til det han kommer med, for det er altid en god sag. Desværre støtter vi også kræften af personlige grunde, men det tror jeg desværre de fleste familier kender og gør.

    Åh altså sejle en tur på Kattegat, hvor det dog lyder skønt. Og ishus, sikken dog en hygge:)

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
  3. Jeg var også ude med raslebøssen i går, og fik heldigvis kun ét nej. Desværre var næsten halvdelen af husstandene ikke hjemme, og det samme oplevede jeg sidste år. Mon det ville være en bedre idé at lægge indsamlingen på en hverdagsaften? Alligevel fik jeg samlet 1836 kr. ind. Det var lidt dårligere end sidste år, men ham der gav 500 kr. sidste år var desværre ikke hjemme og konen havde kun en 20'er i pungen ;)Men det var skønt at opleve at så mange havde pengene liggende parat i entreen.

    Jeg må altså snart i gang med at så lathyrus og de andre sommerblomster - men først skal jeg have "overstået" min fødselsdag sidst på ugen :)

    SvarSlet
  4. Her kom der heldigvis også en sød rasler forbi........og vejret var jo fantasstisk at gå rundt i.

    Årets første anemone er altid noget specielt......og præmien lyder heller ikke dårlig ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  5. Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
  6. Det lyder som en rigtig dejlig weekend med både gode gerninger og gode oplevelser :-). Ka' de små blå være Kærmindesøster?

    SvarSlet
  7. Hvor var det flot af jer. Lyder til i har haft en god weekend.
    Tror også det er en Kærmindesøster.

    KH Margrethe.

    SvarSlet
  8. Tror det var en meget god idé at købe over nettet :D Jeg tror også at en tur i Bilka ville gribe om sig..:D

    SvarSlet
  9. Jeg har desværre aldrig fået taget mig sammen, til at melde mig som indsamler, så jeg 'nøjes' med at støtte økonomisk.

    Dejlige forårs billeder fra din have :-)

    SvarSlet