tirsdag den 30. november 2010

December




Så blev min julekalender til min mand færdig. En gran-guirlande med papirshjerter syet sammen med symaskine og med søde gaver indeni(hemmeligt, han læser min blog). Han hjalp med at banke noget op, den kunne hænge i og al muligt og på intet tidspunkt, var han i tvivl om, at det hele var for børnenes skyld. Ha, ha. Han blev glad og rørt.

søndag den 28. november 2010

Og kalenderlyset i mos. Den ser dog ikke  helt sådan ud, for der er altid et eller andet der skal rettes.... Jeg havde glemt de dyrt indkøbte sukkulenter.....

Advent

Så er "adventskransen" kreeret. Dagen skal bruges til, at lave dekorationer til min svigermor og os selv. Til gengæld bager min svigermor de dejligste "medviljekranse" og "knejler"(børnenes søde talefejl for år tilbage). Måske når vi desuden til et par julemarkeder inden det varslede snekaos....

fredag den 26. november 2010

Lige et kig indenfor. Kunne ikke dy mig for at dele denne smukke orkidé med dem der vil..... Heldigvis giver planterne glæder hele året rundt.

søndag den 21. november 2010

Mine yndlingsbilleder 1

Et hyggeligt hjørne af min have. Billedet er fra d.11.juli 2010, om aftenen. Her kunne man sidde og nyde en kop kaffe. I solen hele dagen og i kølig skygge ved aften. Næste forår bygger vi videre på vores "victorianske" drivhus og jeg må finde mig en ny plet at drikke kaffe på.....

lørdag den 20. november 2010

En af mine største passioner er Klematis. Her er et eksemplar købt utrolig billigt i Netto. Men hvilken overdådighed den glæder med...

fredag den 19. november 2010

Prinsesse-Kaj-kager

Nå, så kom vi til dagen, hvor jeg slap op, for billeder der er sorterede.... Derfor kan I få et stilleben af Idas og mine Kaj/prinsesse-kager. De smagte vidunderligt!

mandag den 15. november 2010

Nu begynder det at samle sig helt. Der fejes strandsand ned mellem stenene. Det skulle så senere vise sig, at det ikke er det bedste. Det kunne have være fint, med det sand, der er så basisk(eller er det syrligt) at intet kan gro deri. Strandsand er rundt og fint og blæser væk.

søndag den 14. november 2010

Det gamle das, blev udskiftet med et lidt større cykelskur. Dejligt med en dygtig mand til den slags!

lørdag den 13. november 2010

Når de store linier er trukket, kan man jo godt selv give en hånd med..... Det må have været mens min yngste tog en af sine mini-middagslure. Så det kan højst have været 1 times tid, jeg kunne lægge sten. Godt hun nu har fået et godt sovehjerte.....

fredag den 12. november 2010

Vi er stadig i år 2004, selvom indlægget er dateret til idag. Jeg har desværre ikke de rigtige datoer for projektet, men håber jeg igennem vinteren når frem til nu..............
Her ser man terassens vigtigste hjørne(cirkel) fra en anden vinkel. Vi har valgt at skille terasse og have( to niveauer) med et højbed. Læg lige mærke til Laveteraen i baggrunden. En sådan dyrker mine forældre til os, når vi har brug for een. Deres have er en blog værd for sig!!

torsdag den 11. november 2010

Vi havde selv tegnet, hvordan terassen skulle se ud. Lige linier brudt af en cirkel, hvor havebord og parasol skulle stå - til aftenhygge.

onsdag den 10. november 2010

Slåede herregårdssten og en professionel til at lægge dem. Så skal jeg love for det begyndte at ligne noget... Tak til Janus

tirsdag den 9. november 2010

Og vi ville være helt sikre på, at de ikke kom igen. Alle kloakker blev skiftet!!!

mandag den 8. november 2010

Haven havde set bedre dage. Junglen kunne man kalde den. Mikkel syntes det var alletiders...


Så er der leveret sand til den nye terasse....

søndag den 7. november 2010

Herunder hyggede rotterne sig....
Det gamle udhus(das) måtte også nedrives for at få et mere funktionelt cykelskur

Så er der ingen vej tilbage....

lørdag den 6. november 2010

Vores hus engang i 90'erne. Huset var nymalet og haven var bare en græsplæne. Sommeren 03 blev stanken af kloak på terassen for meget og vi undersøgte sagen. Rotter havde fundet vej, fra en lille utæthed øverst i kloakken(altså der hvor forsikringen ikke når). Vi måtte grave hele molevitten op. Så kom vores havedage.....

fredag den 5. november 2010

Jeg regner med, at min blog kommer til at indeholder masser af billeder fra min have.....

Så kom jeg igang

Nå, har nu kigget en hel masse på blogs og ønskede derfor at være med. Nu må vi se, hvorhen det mig bringer....