mandag den 29. april 2013

Drivhusglæder

Vi har travlt med at skifte gamle rådne gavle til nye og forhåbentlig vedligeholdelsesfrie.
Men ind imellem er der tid til en smule sysler i "Drive-huset"
Her er for eksempel vores urtehave. 5 mælkekartoner med 5 gulerødder i hver.
 
 
Vinen har travlt og det er lige ved, at vi kan se den gro.....

 
Jeg har "sat over" til Lathyrus. Købte og høstede. De skal i jord i eftermiddag.

 
Min hvide Skovranke(clematis gruppe I) skyder også løs. Håber den blomstrer ligeså ødselt som sidste år

 
Mine krukkeplanter (fra den ene forårsdag i starten af marts), er endelig vågnet efter al den frost de måtte udstå.

 
Ønsker alle en dejlig forårs-uge!


fredag den 26. april 2013

Jeg beder en ekstra bøn.....

Se hvad jeg fandt i "Drive-huset". Min kære clematis "Lunar Lass", har endelig kvitteret for den omsorg jeg har givet den hele vinteren. Selve vinteren er ikke så hård for den lille. For der er der ikke så meget lys og ingen varme. Da den ikke tåler frosten, må den dækkes ned med bobleplast og jeg har flere gange tændt op i "Drive-huset" for at trodse frosten.
Men når lyset vender tilbage, kan den ikke tåle de store skift mellem drivhusvarmen under bobleplasten og vinterfrosten uden. Da den sidste frostperiode indtraf, valgte jeg at tage bobleplasten af og så måtte det gå. Ellers var det ud af matriklen!
 
 
Men nu kan I se, at "Lunar Lass" tåler let frost, for hun står med masser af knopper og de første blomster har vist deres sarte skønhed.

 
Georginerne er kommet i potter for 14 dage siden og søndag skal jeg til Milbakhaven og hente de georginer jeg bestilte der sidste år.

 
En dejlig gave fra min mor.

 
Mine egne Stedmødre og tre hvide staude Lupiner.

 
Flere af mine planter, der er dyrket hos mig fra frø. Bl.a. Blomsterkarse, Storkenæb, Chili, Akeleje m.m.

 
Det orange i billedet er en gave jeg har fået.
Endnu en gang er jeg blevet kontaktet af Fiskars.
Denne gang ville de gerne, hvis jeg ville afprøve deres mælkebøttejern.
Ved ikke om de har en bedre Google-earth, så de kan se, at jeg trods få kvadratmeter har rigtig mange mælkebøtter.....

 
Men det er et fint værktøj. Man opgiver ikke så let, for ryggen bliver ikke belastet, som når man går og bøjer sig ned, med det gamle mælkebøttejern. Næsten alle mælkebøtter kom op med komplet rod, så jeg har gode chancer for en flottere plæne iår.

 
 

                                                                  Rigtig god Bededag


torsdag den 11. april 2013

Så er det vinter igen.....igen.....igen!!!!

Idag hygger vi med stearinlys indendøre. Jeg er ved at slippe det sidste af en forkølelse af de store. Jeg har ikke været på job i denne uge, men imorgen skal jeg afsted igen!
Men nu er jeg også opdateret på alle bloggene i min blogroll! Og Facebook har heller ingen hemmeligheder for mig mere!
Det har som sådan været o.k. vejr hos os de seneste dage, men det var der jo ikke så meget ved, når man ikke kunne komme ud i det.....
 
Idag er er det så bare møjvejr. Vi har sluppet for sne de sidste gange landet har fået sne, men nu rammer det her. Dog er det lovet/spået, at det er en front for lunt og dejligt vejr fra syd.
Nu vil jeg så krydse alt, hvad jeg har, for at nu kommer foråret til Danmark!

 
Jeg har ledt alle mine billeder igennem for at finde de bedste siddepladser i min have, men dem har jeg åbenbart siddet på, når jeg har taget billeder, for der er ikke ret mange og de er altså ikke noget at vise frem med billeder fra idag!!!
HAVEFOLKET har jo opfordret alle til at vise siddepladser frem.
Jeg fandt et par stykker og de er så her;
 
 
Bænken til at nyde solsortens sang ved aftentide står udenfor. Der ligger et tæppe til at trække over skuldrene, når duggen falder. Indenfor er der lunt og man kan sætte sig til et lille glas ved stearinlysenes skær......

 
Her et morgenbillede, når solen rammer "Drive-huset". Liggestolen ligger også i skygge til min mands fyraften og han ynder at lægge sig der, når arbejdsdagen er slut.
 
Hav en god dag, mens vi venter på forår.
 
 
 

onsdag den 3. april 2013

Mon frosten når at slippe i år?

Ej, hvor jeg har været inde i en dvaleperiode med bloggen. Jeg har nok taget billeder, men har bare ikke fået dem ind på bloggen. Det hele er bare for trist.
Intet nyt er godt nyt....
....ikke i det her tilfælde, for jeg synes altså ikke min have egner sig til at blive fotograferet.
Alt er udpint og gråt. Tror aldrig græsplænen vågner igen. Den er fuldstændig tør/frossen.
Godt man kan købe sig til forår i sin stue;
 
 
I sidste indlæg viste jeg mine forårskrukker.
De har længe set sådan her ud;
 


 
Velkommen føler man sig vel næppe....

 
Nå, men indenfor går det bedre.
Jeg har gang i en masse frø.

Min clematis "Lunar Lass", der ikke tåler frost, klarer den vist. Den er ikke blevet beskyttet i den lange efter-vinter, men der er knopper. Jeg havde bestemt, at den måtte lade livet, hvis ikke den klarede den, for det er for dyrt at tage fridage, for at passe den i frosten....


 
Se lige den græsplæne.
Men Påsken har budt på mange dejlige dage i "Drive-huset". En dag havde jeg tændt op i kakkelovnen, da jeg skulle have en veninde til kaffe. Vi blev nødt til at åbne døren for ikke at smelte.
Lige nu er der "fyldt op" med små kimplanter, der er priklet om. De ser ud til at klare kulden om natten.....