lørdag den 31. december 2011

(Udvalgte)Mål for 2012

På årets sidste dag, er det tid til at tænke fremad.

                                                  
Et af de små projekter, er min hængende have. Vi har købt disse urtepotteholdere, men skal igennem året samle potter, der passer i størrelsen...
Dette bed driller mig, da jeg ikke synes det er særlig pænt. Der er plantet en "New dawn", Veronica og selvsåede Stedmoder. Rod! Vi må se om der findes en løsning i foråret.



 Her har vi en Sommerfuglebusk, en Bøg og Violer. I espalieret er min "Madam le Coultre", som jeg overvejer at flytte, men tror jeg får lavet mit espalier højere. Det kræver nye stolper og maling....
Desuden skal jeg have malet stakittet hele vejen rundt i haven.
Dette er, hvor jeg vil have nye rio-net til mine clematis. Det er også her, jeg håber, der vil vokse Georginer, men alle mine løg tørrede ind sidste vinter, så jeg skal ud at skaffe nye!!

Her bag "Drive-huset" har vi en lille opbevaringsplads til krukker og havemøbler. I år er det en smule intermistisk, men til sommer skal det organiseres.

Her skal vi have muret skorsten, så den fungerer bedre og vi ikke spilder SÅ meget varme, som nu. Måske planter jeg "Montana Rubens" i spanden ned, der på hjørnet...

Dette hjørne er lidt svært, da jeg gerne ville have en forårs-slikke-sol-terasse, men soklen er i vejen for at gøre det pænt. Måske bliver det et rosenbed istedet...

Og her har vi forårets store projekt: At fælde Kirsebærkornellen, fjerne vildskud og forhåbentlig anlægge terasse. Lege/-kanin-huset skal gøres mindre.

Her skal nok lægges sten, så det e rnemmere at flytte ting ind til vinteropbevaring.

Det er planen at afkorte huset, så vi kan åbne hele fronten ind til kaninerne.


Kirsebærkornellen og rod

Her, ved min tørresnor, kunne der nok også lige klemmes en clematis ned.....

Der foruden er der jo, at male hele drivhuset færdigt.

Der er nok at gå igang med.
Når vi det ikke i år, når vi det nok en anden gang....

Endnu engang tak for i år og

Godt Nytår.


onsdag den 28. december 2011

Godt Nytår!


Godt nytår!
Fik lyst til at ønske godt nytår med en af mine yndlings-clematis. Kan bare ikke huske dens navn. Jeg har fået den som en aflægger, fra en af mine forældres clematis.
Håber jeg kan flytte den, så den får bedre betingelser. Ellers skal jeg have et meget større espalier end det jeg har nu. Men det kan jeg jo drømme mig til i de kommende måneder med "Armchair-gardening".


tirsdag den 27. december 2011

Frokost i "det grønne".

Jeg har haft en dejlig jul. Juleaften hos svigerforældre og 1. og 2. juledag hjemme med børnene.
1. juledag gik med LEGO og Playmobil, men 2. juledag trak vi "gamle" os ud i "Drivehuset". Her serverede jeg en udsøgt frokost med julelækkerier.

Min mand synes jeg skulle foreviges - og det får I så også med(synes nu billedkvaliteten er dårlig - men charme er jo svær at få med på billeder!)

Idag vil jeg bytte julegaver og rydde lidt op her og der.

P.S. Tak til Skt. Helena for link til min blog.

lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul!


Glædelig jul til alle der kigger ind på min blog!

onsdag den 21. december 2011

Endelig ferie!

Så kom der endelig sne hos os! Min mindste glemte helt sin julekalender og gave fra nissen....
Ud at lege i sneen og så i skole til afslutning.
Jeg har endelig ferie og har fået ryddet op i huset og hygget med manden i "Drive-huset".
Helt vildt hyggeligt med sne på taget.

Troldegrene fra min fars have, tilsat fuglekugler.

Juletræet(håber sneen falder af inden det skal ind)

Stil-leben inden sneen skrabes væk.

Min ældste nåede hjem og lave denne sne(jord-)mand.

Også Musvitterne fik sne på taget.


lørdag den 17. december 2011

17. december.

Jeg har før haft stjerner med i bloggen. Men jeg har forelsket mig i og videreudviklet dem.

Jeg tager et ark karton og printer et flot mønster på den ene side og stjerner på den anden side.

Jeg ridser dem fra spids til stump og bukker. Skriver til og fra.

Klipper et hulmed hulmaskine og så på pakken med gavebånd.

Nu vil jeg videre i mit program. Jeg kunne godt tænke mig at blive færdig med at købe gaver idag. Aftensmaden skal heldigvis nydes med gode venner.

God jule-lørdag.


fredag den 16. december 2011

16. december

Er egentlig ikke til nisser, men jeg har jo børn og de skal ikke lide under det. Ham her har et vist "antikt" look, så han har fået lov at sidde i lænestolen, her i december.

onsdag den 14. december 2011

14.december

En lille hilsen fra skabet....
Her bor min faun, som jeg har arvet efter mine bedsteforældre. Han har i anledningen af julen fået nissehue på. Ved ikke, hvordan nisser og fauner kommer overens, men nu har han haft huen på i et stykke tid. Jeg samler ellers ikke på porcelæn, men nogle ting er smukke- fordi de har en plads i ens hjerte. Denne faun stod på et lille tre i en-bord, hos mine bedsteforældre. Jeg har altid været meget facineret af disse eventyrvæsner og da der skulle ryddes op efter mine bedsteforældre liv, fik jeg faunen. Nu kan han bo hos mig til der en dag skal ryddes opefter mig......

tirsdag den 13. december 2011

13. december.

Bare sådan for at være på forkant med tingene.....
Der sker jo ind imellem fejludgivelser af indlæg her på siden. I gamle tiders aviser var det Sætternissen, der fik skylden og hvorfor droppe det....?
Disse to Tilda-nisser sad ihverttilfælde i min pc den anden morgen.

God Lucia-dag til alle.


søndag den 11. december 2011

3. Søndag i Advent.

"Velkommen"

Idag skinnede solen endelig igen. Så var det ud med kameraet....
Min blog hedder jo "Skippers HAVE".....

Er faldet for den enkle stil, med zink og gran.

Og kalenderlyset er lavet med inspiration fra "Jeanne d'Arc Living"

Lyse og dusede farver....

Fik lyst til at være god ved familien og bagte Hindbær-"snitter"

Inspirationen var hentet fra Mette Blomsterberg(Føtex-reklamen)...

Vores blev dog knap så smukke, da vi ikke havde den udstiksform, hun brugte.
Juletræerne er ikke hindbærsnitter, men med tranebær og Contreau. Kan anbefales.


tirsdag den 6. december 2011

Juleværkstedet pakkes væk.



Idag var det så tid til julerengøring i "Drive-huset". Jeg fik mit jule-værksted pakket ned og flyttet lidt. Manden havde tændt op fra morgenstunden og vi nåede 20 C. Her et vue fra kl. 16.30.

Jeg har flyttet mit nye plantebord over i hjørnet, så er det klart hvis jeg får grønne fingre.....

14 dage gamle roser, der stadig er friske, sammen med hyacinter.

Jeg elsker glaskupler!