onsdag den 21. november 2012

Ny side

Jeg har en tilståelse..................
Det kunne jo være mine kolleger læser med herinde.................
Kagerne nåede aldrig med på arbejde.
Jeg fik en dejlig veninde til kaffe og vi spiste dem alle sammen.
Hun havde denne fine buket med til os.
Dejligt!
 
Desuden vil jeg lige reklamere for min nye side Kager, hvor jeg vil lægge opskrifter på de kager jeg omtaler på bloggen.
 
God dag.
 


søndag den 18. november 2012

November

 

 

Jeg hader November!
Mørk, kedelig og trist. Det er nu jeg virkelig skal kæmpe for at holde mig rask.
Jeg er afhængig af dagslys for at holde humøret oppe.
Min fornuft forstår ikke, at man kan komme udenom vinterdepressionen,
ved at sidde foran en stor grim lampe hver dag.
Men virkeligheden gik op for mig sidste jul, hvor jeg næsten tudede hver dag indtil min læge sagde masser af lysterapi - 2 timer om dagen. Og da jeg tudende rejste mig for at gå, sagde hun; Vil du have noget psykofarmaka?
Så det må vel have været meget slemt. Jeg synes, det var, som det er, hvert år....
Nå, jeg takkede nej og gik hjem foran det grimme apparat, men heldigvis med Bloggen foran mig.
 
Tak herinde for alt det dejlige!
 
Lyset gjorde godt i løbet af 14 dage og iår er jeg igang hver morgen i ca 20 minutter. I weekenden tager jeg familien med til stranden og der er masser af blade at rive sammen herhjemme, i den smule dagslys der er.
Krydser fingre for, at jeg kommer bedre gennem vinteren iår.
Ellers må det være psykofarmaka....
 
 
Nå, men så er det jo også dejligt med hyggelys, så det har jeg arrangeret idag.
 
 
Både ude og inde...

 
Igår blev dagen gjort lysere med julekager fra Dr.Oetkers julebagehæfte.
Dejlige kager, men børnene kunne ikke lide kagerne og manden kunne ikke lide isingen, så de ender nok på min arbejdsplads.
 For min vinterdepression bliver ikke mindre af at vægten stiger!



onsdag den 14. november 2012

Flere gaver...

Ja, jeg er inde i en sand gaveregn for tiden.
Jeg har fået tilsendt disse frø fra Frøtorvet.
Susanne fra Mutti-Dutti har bestilt, betalt og sendt til mig.
Som en del af en byttehandel.
2 georgine-knolde for en overraskelse.
Overraskelsen var
 
Kniplingeblomst og Frøkenhat.
 
Glæder mig til såtid, men der er jo lige et par måneder til....
 
 
 
Tak


lørdag den 10. november 2012

Så kom den længe ventede gave fra Claus Dalby

Så er den her endelig.
Bogen fra Claus Dalby.
 
 
En gave fra herren selv, som tak for, at vi ville være med i bogen.
Vi er desuden inviteret til reception i Claus´spændende have til Juni.
Sammen med alle de andre medvirkende.

 
Da jeg kom fra arbejde var hele "Drive-huset" varmet op af stearinlys og kakkelovn.
Der var linet op med lækkerier til hele husstanden.

 
På bordet lå den spændende pakke som posten havde leveret.
Det undrede mig, at manden ikke havde åbnet den endnu, men elskede ham for, at han syntes, at jeg skulle have æren......

 
Men så faldt ti-øren.....
Han havde endnu engang brugt sin humoristiske sans og havde pakket tre badeværelsesfliser ind i emballagen fra bogen.

 
Det var hans plan, at filme seancen, men han nåede kun dette foto, da jeg lurede hans ufatteligt "sjove" nummer.


 
Efter at jeg havde ledt rundt omkring i "Drive-huset" hentede han den rigtige gave i kælderen og der blev bladret!
Han havde da læst så meget i den at han med det samme henviste til side 214.
Så fik jeg lige fortalt det, men kan ikke fremhæve det for der er så mange dejlige billeder og drivhuse i denne bog.
 
Bestil den her
Den anbefales varmt herfra.