Kager

Når jeg ind imellem viser billeder af de få kager jeg bager, spørges der til opskrifter. Så nu har jeg lavet denne side, så man selv kan bage.....


Julecupcakes

10-12 stks.(30 små forme)                                                       

300 g mel

1½ tsk. Kanel

1 tsk. Natron

1 tsk brunt bagepulver

150 g rørsukker

½ tsk. Salt

 50 g. hakkede mandler

50 g. hakket mørk chokolade

 1 tsk. Vanillearoma(jeg brugte 2 tsk. Alm. Vanillesukker)

1½ dl smagsneutral olie

2 æg

1 dl kærnemælk

100 g revet æble

Topping

300 g flormelis

100 g blødt smør

100 g flødeost naturel

1 tsk. Vanillearoma(vanillesukker)

Grøn farve

Krymmel
·         Tænd ovnen på 180C

·         Sigt mel, kanel, natron og bagepulver og bland med sukker, salt, mandler og chokolade i en skål og lavet hul i midten.

·         I en anden skal blandes vanillearoma, æg, olie, kærnemælk og revet æble, som hældes i melblandingen.

·         Vend det hele sammen og fordel det i forme.

·         Bages i 18-20 min.(små forme 10 min.)

·         Pisk flormelis, smør, ost og vanille med en håndmixer. 5 min. Med høj hastighed. Tilsæt grøn farve og pisk til det er jævnt. Hvis det er for tyndt tilsættes ekstra flormelis.

·         Fyld toppingen i en sprøjtepose med stjernetylle

·         Sprøjt på de afkølede kager og pynt med krymmel.

 

Velbekomme
Anmeldelse: "Mor, jeg kan ikke lide mandler og æbler, men jeg elsker det grønne. Må jeg godt spise al glasuren og lade kagerne stå?"  Ida 8 år.


Lakrids-kage

Kage
2 æg
2 dl sukker
4 tsk. Raw Liquorice Powder(Draculapulver fra Føtex)
1 dl mælk
1 dl olie
2 dl mel
2 tsk. Bagepulver
·         Pisk æggene hvide og luftige med sukker
·         Tilsæt det øvrige og hæld dejen i en smurt springform
·         Stil formen i kold ovn og sæt temperaturen til 200C
·         Bag i 30-40 min.
Overtræk
·         Smelt 100 g hvid chokolade og  smør ud på kagen
·         Drys 1 spsk. Lakridspulver over
·         Sæt kagen i fryseren et øjeblik for at gøre chokoladen hård.
Velbekomme
Anmeldelse: "Mums" Mikkel næsten 12 år.

Skumfiduser

.Min datter og jeg lavede skumfiduser...
                                                       
Man tager 2 dl vand og 400 g sukker og koger ca. 15 minutter

20 blade udblødte husblas og 1 tsk vanille sukker koger med til husblassen er opløst.
Tilsæt et par dråber rød frugtfarve og det hele piskes
til det har konsistens som et "Jenka-tyggegummi, der har ligget i solen og man træder på det"
- altså man kan trække det laaaangt op af skålen(ca. 15 minutter).
Hældes i en bradepande der er drysset med MEGET flormelis.
 Afkøling og opskæring med olieindsmurt pizza-skærer eller en saks.
Læg dem tilbage i fadet med flormelis og rul dem, så de ikke klistrer....
Skumfiduser
MUMS!


 

2 kommentarer:

  1. Jeg købte lakridspulver i sommer, måske skal jeg prøve med den kage, den lyder rimelig nem :)

    SvarSlet
  2. hej Lotte.Den kage med lakridspulver ser da lækker ud.Den vil jeg prøve næste gang jeg skal bage.
    Knus Jette

    SvarSlet