onsdag den 8. juni 2016

Up-date på Skippers have

For nu længe siden, lovede jeg, at vise jer, hvad der er sket i Skippers have.
Sidste sommer anlagde vi en sti fra terrassen til "Drive-huset"

 

Vi var trætte af det mudderhul, det blev til, når vi nød at opholde os i"Drive-huset" i vinterhalvåret. I ved, en våd græsplæne , der ikke kan drænes pga frost. Det kan græsset ikke klare og var længe om at blive pænt igen.



Derfor blev den lagt, fra opgangen til plænen og over til indgangen.


Vi havde desuden  ikke fået lagt sten på begge sider af døren ind til "Drive-huset" og det fordi, vi ikke kunne finde ud af, om det så pænt ud med belægning der. Vi gik og kiggede noget på den grimme sti og en græsplæne der var bulet og grim.
I mens vi gik og rodede med den nye urtehave, talte vi om al den jord vi skulle bruge deri. Vi vidste vi skulle have lavet en sti til det område også, men var usikre på, om en sti 90 grader på, ville være næste skridt eller om vi var på vildspor. Da vi ikke orkede at køre tre trailerfuld jord ind til højbede og senere tre trailerfuld jord ud fra sti, valgte vi at få nye øjne på.
Tilfældigvis så vi i magasinet Haven en have, der lignede vores, som lige var i vores stil. Og heldigvis var havearkitekten fra Nordjylland.
Hun kom, hun så, hun tegnede.

Wauw, det var en god beslutning og få dage efter var vi i gang.



Jeg gravede alle vores stauder op og fik dem proppet i højbedene.


To seje gutter fra Trigon kom og gravede hele haven igennem med SKOVLE.
De mente, det var nemmere end med maskiner på det lille areal.
Virkelig sejt.


 I løbet af 4-5 arbejdsdage, blev der gravet, kørt sand og belægning ind, lagt sten og chausset-sten.




Jeg havde selv nedbrudt alle vores hævede bede

   

og jeg fik lavet pæne afslutninger - her terrassen. 


 Sådan så her ud d. 28. april.



Glæd jer til næste gang
 (Når jeg orker at trodse al den trælse teknik, jeg synes der er sneget sig ind i Blogger.... )

Hilsen Skipper