tirsdag den 14. maj 2013

Billeder jeg helst vil undgå.....

Der er gang i den hos os. Det er ikke haven og terassen, der har opmærksomheden i disse dage.
Vi har gang i vores hus fra 1908. Det er ikke så meget det, der er bygget i 1908, der er problemet.
Det er det, der er lavet i 80'erne....
Man har raget det eksisterende tag og kviste ned og erstattet det med det grimmeste tag og kviste med kæmpe udhæng.
Men det er som sådan godt nok, set ud fra husets sundhed.
Men man har så bygget gavle 3,5 cm inde på muren, så træet i mange år har stået og soppet i regnvand. Altså det regnvand, der ikke er løbet ned i muren og har startet eroderingen af murbinderne....
 
Rummene på 1. salen er bygget op i det eksisterende tag, så vi skifter det ikke. Det er sundt nok og vi har valgt, at acceptere, at huset ser sådan ud.
Men gavltræet er skiftet ud med betonplader og er lige nu igang med at blive netpudset.
 
 
I februar stod vi i -4 C  og brækkede ned og byggede kvistene op i Hardyplank.

 
Ida ville også nyde udsigten, så her er vi på udflugt i højden.

 
Kvisten er færdig, med nyt vindue, eternit og Hardyplank.
Forhåbentlig vedligeholdelsesfrit!

 
Carporten fejler ikke noget, men blev pillet ned, for at murerne kan komme til.



 
Her er der sat nye vinduer i, ekstra isolering og betonplader på.

 
Her kan man se alle reparationerne af den revnede mur. Murene revner fordi murbinderne af støbejern udvider sig, når de ruster.



 
Et gammelt billede, inden projektet blev sat igang.

 
Gammel kvist.
Huset er faktisk malet i en flot grå farve, men solen har bleget det, så det bare ser vandskuret ud.



Her et forsøg på at animere i Flüggers farveprogram.
Vi har ikke valgt den farve her, da vi synes den er for gul. Farven minder om, at maleren har været tissetrængende.....
Farven, vi har valgt, hedder sand og er indfarvet i de sidste lag cement.
 
Jeg glæder mig til at vise resultatet.
Vejret bestemmer hvornår, så hjælp mig med at krydse fingre for tørvejr!


mandag den 13. maj 2013

Mors dag.....

Mors dag er bare endnu en dag i året for mig.
 Men min mand fik dårlig samvittighed over, ikke at have arrangeret et eller andet i år.
Sidste år var der ture ud af huset både lørdag og søndag, så han var så ked af, at han ikke havde fundet på noget.
Som nævnt er det ikke så vigtigt for mig, for min mand giver mig så meget de andre dage.(Ved godt det er børnene der skal glæde Mor, men det er vist meget normalt, at manden sørger for det hele)
For eksempel var årets påskeæg fra byens juveler....
Nå, men jeg sagde, at det ikke betød noget. Bare vi kunne køre en tur ud til Leo.
Leo har sin butik i en lille flække der hedder Mølholt. Her har han en gammel købmandsgård fyldt med dejlige blomster. Der er ikke pris på ret meget, men selve handlen er en del af oplevelsen....
 
Jeg valgte disse Ridderspore. Jeg kan desværre ikke gengive deres pragt. Billedet kan slet ikke måle sig med virkeligheden. De står i en servante-kande, så kan I måske fornemme deres størrelse.
 
 
Havens passer sig selv - her Stedmødre fra min mor.

 
Selvsået Stedmoder

 
En Hortensia, som Leo proppede i bakken, mens vi handlede.

 
Og endnu en, som Leo stoppede i.

 
Ida valgte en Clematis "Blue angel" til mig. Den skal jeg have i en krukke i "Drive-huset".

 
"Lunar Lass" står i fuldt flor og dufter skønt af hyld. Den er så småt begyndt at blomstre af, men vi har nydt den.

 
Mine hjemmesåede Stedmødre har fået nyt sengehalm.

 
Et mislykket billede af mine Lathyrus, men jeg kunne bare ikke få det mere skarpt, med mit kamera.

 
Gulerødderne har spiret og vi glæder os....

 
Ha en dejlig dag!