mandag den 7. oktober 2013

Syren eller ej.....

Vi har denne Syren i vores lille have. Den er mørk lilla/bordoux og skygger dejligt for den varme eftermiddagssol midt på sommeren.
Men fra starten af August tager den næsten al solen i haven.
 
Kærkommet sendte Fiskars en beskærer, som kom igang. Grensaksen klippede nemt og uden brug af de store kræfter, denne gren i småstykker. I løbet af en lille time, var der lidt mindre af træet at se.



 
Kan stærkt anbefales herfra!
Men jeg er i tvivl om Syrenen.
Sønnen har hule deri, men som 12-årig er det ikke så fedt at sidde der længere....
Jeg elsker Syrenens forsommerflor, men jeg tror den bliver fældet, når trampolinen i samme afdeling skal ud. Vores datter er 9, så der går et par år endnu.
Så jeg kan gå og vænne mig til tanken......

 
Se min fine Duehoved, der nyder sin nye krukke og jord. Den har nu stået med blomster siden midt August.

 
Rundt om trampolinen har jeg sat hvide ærteblomster. Sådan her så det ud i August 2012 og se nu. Jeg plukker nye ind hele tiden og de har den dejligste duft.

 
De sidste æbler kan tælles på en hånd.....

 
Jeg klippede de Stolte kavalerer ned i sidste uge og tog blomsterne ind i "Drive-huset"

 
Se lige min Karry-urt fra sidste år.
Den overvintrede her i huset og står fin og tæt. Er spændt på, om den kan blive ved med at overleve.....

 
Solens spil på væggen er beroligende...

 
Min Oliven, som var opgivet efter vinteren i "Drive-huset". Jeg bevarede den dog p.g.a. urten i potten og i August så jeg så disse nye skud...

 
"Skyggen" var selvfølgelig med overalt....

 
Nyder mine Georginer, der dog ikke blomstrer så flittigt længere....


18 kommentarer:

  1. ja det er lidt en svær kunst med hvor meget og hvor lidt der skal klippes ned af ellers flotte træer og buske. Den kunst har vi også udført i weekenden. Det gir mig altid lidt sug i maven, for det virker så endegyldigt når først grenen er savet af. Sikke en smuk lille buket du slutter af med! God dag fra Blomsterlyst

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja, det virker endegyldigt, men lys skal der til. Er nu helt sikker på, at den skal væk!
      God dag!

      Slet
  2. Jeg bryder mig heller ikke om at beskære, men i jeres tilfælde med så lille en have, er det en nødvendighed for at I kan få glæde af haven hele året. Det er jo så kort tid, man har glæde af sine syrener, resten af året er de ikke så spændende, men jeg forstår godt dine kvaler, sammen med træet forsvinder også duften.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Den skal væk! Duften skal jeg så bare ud at finde. Og jeg slipper for, at de trælse blomsterrester falder ned i børnenes bassin.
      God dag.

      Slet
  3. Ja det er svært med sådanne beslutninger! Hvis den helt skal væk, kan den evt. erstattes af en minisyren, som ikke bliver så stor. Så vil du stadig have duften af syren i haven.
    Smuk buket du har kreeret af dine dahlia'er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. God ide med mini-syren, men der er meget skyggefuldt, p.g.a. en mur. Vi er så heldige, at naboen har en opstammet mini-syren ved vores indgang. Jeg vil gerne have et plantebord med hylder til potter og spande med forårsløg. Så det er en større omgang med rodfræsning.
      God dag.

      Slet
  4. Hej Fru Skipper.Jeg synes også at du skal tænke dig godt om før du fælder den.helt.Kan godt forstå det hvis den skygger for meget.Men nu har du nogle år til at tænke over det.Jeg har også det ørnenæb.....og er glad for det.
    Jeg er også meget glad for min duehoved......har arvet den fra min mor.
    Smuk buket du viser.Og god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.
      Vi har bestemt os. Den skal væk. Den var helt groet til i Efeu og Caprifolium og slet ikke pæn. Vi vil ha lys!
      God dag.

      Slet
  5. Det er ikke altid nemt at have have, især ikke når svære beslutninger skal tages ;o)
    Jeg har syrener, men udenfor haven - jeg gider ikke deres vildskud :o) Dog har jeg en lille opstammet eksemplar ved terrassen, og ja duften er himmelsk... held og lykke med din beslutning :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Beslutningen er taget. Og ikke mindst p.g.a. de dumme vildskud! Men er spændt på om de bliver ved.....
      Naboen har en Minisyren lige hvor vi går ind i vores have. Dens duft er endnu mere intens end den andens. Så jeg slipper ikke duften helt.
      God dag.

      Slet
  6. Hej Fru Skipper
    Hvor jeg kender det der med at man er super glad for en plante eller et træ, men pludselig er det blevet for stort eller passer bare ikke ind i sammenhængen længere - det er SÅ svært at "tage sig sammen" og få gjort kål på det - det har en eller anden form for affektionsværdi ;0)
    Det var dog nogle dejlige buketter du har taget ind.
    God dag.
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.
      Ja og her handler det også om, at vi så slet ikke længere har træer i haven. Men på denne årstid, kommer solen knap ned i haven. Græsplænen vil elske os for vores valg om at fælde.
      Jeg kan gå længe og tulle om at komme igang, for jeg kan ikke overskue opgaven. Der er det dejligt at være suppleret af en handlingens mand. Så sker der noget( der kommer snart nyt indlæg).....
      God dag.

      Slet
  7. kan godt forstå du gik igang med at fælde for lys kan man ikke få for meget af...ang. din karryurt så har jeg selv har een men jeg bruger den på grillen og også på pandenindendøre - men syntes at den dufter mere af karry før jeg bruger den....hvad efaring har du ved ....den...

    SvarSlet
  8. Jeg vidste slet ikke, at karryplanten kunne anvendes i madlavningen. Har den kun p.g.a. den flotte farve. Har lige googlet den og ser, at den skal anvendes som Laurbærblade. Altså tilsættes, men fjernes inden servering.
    God dag.

    SvarSlet
  9. Jeg kom pludselig til at tænke på dig, da du ved denne årstid ikke er så glad som du plejer at være. Jeg begyndte for 2 år siden at tage et tilskud med D-vitamin. Faktisk synes jeg ikke, at det er helt så svært at komme igennem vinteren, som ellers. Måske et råd at tage op. Der er mange der lider af D-vitamin mangel. Det kan man få undersøgt. Hos mig har det højnet humøret i det mørke vinterperiode. Ja ja jeg løber ikke lalleglad rundt, men det er blevet nemmere at komme igennem vinteren. Hilsener med ønsket om at komme igennem vinteren på en god måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Tak fordi du tænker på mig!!!
      Jeg er så lys i mit sind iår og jeg lider ikke længere af vinterdepression....
      Det lyder helligt, men jeg har gjort en masse gennem året, der har ændret det hele.
      Jeg var jo sygemeldt en uge op til jul sidste år og gik i den forbindelse igeng med at undersøge hvilke muligheder jeg har for at komme ud af det.
      På Google var en søgning på vinterdepression ikke en succes.... Alt drejede sig om lykkepiller med masser af bivirkninger. Men ved snak med en kostvejleder fandt jeg ud af at søge på vinterdepression og kost. Her var der meget mere at få hjælp af.
      Jeg gik desuden til en kinesiolog, der fik mine stresshormoner, der var helt oppe at ringe i et normalt niveau. Det tog 4 måneder. Hun kurerede mig desuden for en allergi og hjalp min søn med at kunne læse.
      Sommeren har været god og med masser af lys. Jeg kommer jævnligt ud med min hund, jeg har fået lagt mit skema, så jeg ikke er fuldt booket op med timer og weekendvagter. Jeg spiser fiskeolie, D- og B-vitamin, alm. multi-vitamin og Velzina, der er et naturmedicin mod nedtrykthed.
      Og alle de tiltag har virkelig gjort en forskel. Jeg er ikke stresset og nedtrykt. Jeg glæder mig til at komme igang med at jule og være kreativ. Noget jeg overhovedet ikke har kunnet i årevis.
      Nu er jeg lige kommet igeng med at blogge igen og jeg vil når jeg er igennem opdateringerne fra haven, fortælle alle andre om min succes. Mange kommenterede og værdsatte mine ærlige indlæg om noget mange ser som Tabu.
      Lyse hilsner
      Lotte

      Slet
  10. Hvor skønt at høre, ih hvor det glæder mig på dine vegne Lotte!!
    Ja du må endelig berette for andre også… det kan være at lige præcis DU gør en forskel, for en der har det svært! Tak fordi du melder tilbage. En god dag til dig.

    SvarSlet