fredag den 26. april 2013

Jeg beder en ekstra bøn.....

Se hvad jeg fandt i "Drive-huset". Min kære clematis "Lunar Lass", har endelig kvitteret for den omsorg jeg har givet den hele vinteren. Selve vinteren er ikke så hård for den lille. For der er der ikke så meget lys og ingen varme. Da den ikke tåler frosten, må den dækkes ned med bobleplast og jeg har flere gange tændt op i "Drive-huset" for at trodse frosten.
Men når lyset vender tilbage, kan den ikke tåle de store skift mellem drivhusvarmen under bobleplasten og vinterfrosten uden. Da den sidste frostperiode indtraf, valgte jeg at tage bobleplasten af og så måtte det gå. Ellers var det ud af matriklen!
 
 
Men nu kan I se, at "Lunar Lass" tåler let frost, for hun står med masser af knopper og de første blomster har vist deres sarte skønhed.

 
Georginerne er kommet i potter for 14 dage siden og søndag skal jeg til Milbakhaven og hente de georginer jeg bestilte der sidste år.

 
En dejlig gave fra min mor.

 
Mine egne Stedmødre og tre hvide staude Lupiner.

 
Flere af mine planter, der er dyrket hos mig fra frø. Bl.a. Blomsterkarse, Storkenæb, Chili, Akeleje m.m.

 
Det orange i billedet er en gave jeg har fået.
Endnu en gang er jeg blevet kontaktet af Fiskars.
Denne gang ville de gerne, hvis jeg ville afprøve deres mælkebøttejern.
Ved ikke om de har en bedre Google-earth, så de kan se, at jeg trods få kvadratmeter har rigtig mange mælkebøtter.....

 
Men det er et fint værktøj. Man opgiver ikke så let, for ryggen bliver ikke belastet, som når man går og bøjer sig ned, med det gamle mælkebøttejern. Næsten alle mælkebøtter kom op med komplet rod, så jeg har gode chancer for en flottere plæne iår.

 
 

                                                                  Rigtig god Bededag


14 kommentarer:

  1. Den er bare så flot den clematis, bliver misundelig hvert forår :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mutti-dutti.
      Jeg tror jeg holder så meget af den, fordi jeg har et tæt forhold til den. Det får man når man må være over den hele vinteren.
      Lotte

      Slet
  2. Mums hvor er den lækker Lotte.....og snart er den fyldt med blomster. Herligt med al den aktivitet i dine vindueskarme og mælkebøttejernet er effektivt. Købte én sidste forår og har lige været en runde for første gang i år for at tage de små planter der har sneget sig indne for hækken ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe.
      Den er lækker og har en meget svag duft af hyldebærblomster. Sidste år var der stærk duft af jord i "Drive-huset", så der kunne jeg ikke dufte den. Kommer lige derude fra og duften var lige til at ane.
      Mælkebøttejernet blev flittigt brugt igår, men sikke meget jord der kommer med op. Jeg fik det meste rystet af og puttet tilbage i haven. Der er stadig flere mælkebøtter, men dem kan jeg tage en anden dag. Jernetløber ingen steder.
      Lotte

      Slet
  3. Hvor er den fin din clematis, godt den overvintrede.
    Det ser godt ud med alle dine små frølinger.
    Mælkebøttejernet burde jeg ønske mig, men så længe jeg ikke har det, er der ingen grund til dårlig samvittighed over ikke at få det brugt :-)
    Rigtig god Bededagsferie til dig.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette.
      Ja, clematissen er fin og frølingerne trives.
      Vil du vide noget pudsigt?
      Idag, da jeg hentede mine Georginer, snakker jeg med Fru Milbak om blogge og en anden kunde lytter med. Det viser sig at være Bedstemors have-Lene og hun fortæller at hun besøgte dig og din fantastiske have igår. Hvor er verden lille!
      Lotte

      Slet
  4. Så lykkedes det for Lunar Lass og dejligt at se, at med kærlig omsorg så kvitterer hun med masser af blomsterknopper.
    Det er en dejlig fornemmelse, når man selv sår, og der kommer de nysseligste små planter ud af det. Så bliver det ikke meget bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente.
      Ja, omsorgen betaler sig heldigvis. Hun dufter skønt og blomstringen bliver bare større og større....
      Jeg har lige "sat over" til Lathyrus, så imorgen skal der laves flere frølinger.
      Lotte

      Slet
  5. Lunar Lass ser forrygende ud. Mælkebøttejernet ville jeg da også gerne have som gave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie.
      Den er skøn. Jernet kan anbefales.
      Lotte

      Slet
  6. Hej Fru Skipper.Dejligt at din Lunar Lass Klarede vinteren.Og sikke mange fine frølinger du har.
    Mælkebøttehjernet var jeg ved at købe sidste år,men manden synes ikke det var særligt effektivt.
    God weekend til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja, hun kvitterer for vinterens omsorg.
      Lathyruserne skal i jord imorgen. Dem glæder jeg mig også til.
      Jeg synes mælkebøttejernet er effektivt, men det tager meget jord med op.
      Lotte

      Slet
  7. Åååhhh hvor er din Lunar Lass fin, jeg kan godt forstå du er glad. Dejligt at se du også har gang i alle småplanterne, nu mangler vi altså bare lidt varme ;o)

    SvarSlet
  8. Hej Heidi.
    Ja, den er fin. Vi vil have noget forår og så varme!
    Lotte

    SvarSlet