tirsdag den 11. december 2012

Vinter i "Drive-huset"



Så kom vinteren vist.....
Dette er endda et billede fra 5. december, så snestormen har pudret det yderligere.
 
 
Under snestormen holdt jeg mig mest muligt inde. Var kun ude for at skovle sneen væk fra døren og holde fri, så vi kunne komme ud og ind. Manden er vicevært, så han måtte på job.

 
Kontraster i vindueskarmen....
Lyserøde forårs Hyazinter mod sneen.

 
Ja, jeg er uden at vide det også en del af Pigeon-trenden.
Jeg er det mest, fordi jeg fik en spandfuld æbler forærende.
 

 
Jeg har tandstikker i for at holde dem i ler og derefter viklet ind i bouillon-tråd.

 
Et øjebliksbillede midt på dagen søndag

 
Ingen kan vist se, at jeg samme dag havde ryddet al sneen væk fra dørpynten...

 
Dette er åbenbart ikke nok til at holde Kong Vinter ude.

 
Drive-huset får en ny betydning;
Sne-drive-huset.

 

 

 
Indenfor er der 0 ◦C,
 men jeg kom måske for sent til at pakke mine sarte vækster ind.
Frosten var hård et par dage inden sneen og dens isolerende effekt satte ind. Jeg har købt bobleplast som blev lagt løst rundt om Clematis "Lunar Lass". Først flere dage senere fik jeg konstrueret hætter til "Lunar Lass" og mit oliventræ.
Jeg må håbe på det bedste. Alle mine Claus Dalby løg og knolde står derinde i potter og jeg tror også de er døde. Men jeg tager chancen og ser om de klarer den.....


 
Sneen lagde sig ovenpå og udenpå.

 
Udefra ser det ud som om der er fuldstændig sodet til, men indenfor er mørket egentlig hyggeligt.

 
Herude ligger der også Pigeoner.
Jeg har også pyntet med dem i haven, men det ses ikke under alt det hvide.
 
 
Jeg prøver næsten hver dag at hæve temperaturen -  det flytter næsten ikke på termometeret...
Men det hygger.
Det gjorde det også muligt, at lave alle juledekorationerne herude. Det var dog før sneen faldt.
 
 
Elsker alle "ingredienserne", som jeg har samlet ind til dekorationerne.
 Synes de er dekorationer i sig selv.

 
Her er mit værksted - øde og forladt, for min vinterdepression brød ud i lys lue i weekenden.
Græder hver gang jeg kommer til at tænke på alt det jeg burde gøre og som jeg ikke kan finde energi til at gøre.
Har sygemeldt mig og sidder de mørke timer ved lyslampen og forsøger at komme ud når dagslyset får magt.


23 kommentarer:

  1. Rigtig dejlige og flotte billeder, men det er da noget rigtigt øv at du skal have det sådan med dig selv. Håber at lyset hjælper dig igennem alligevel. Knus

    SvarSlet
  2. Tak - ja, men jeg ved jo heldigvis det vender når dagene bliver længere. Har virkelig ondt af dem med en "ægte" depression. Den har ingen udløbsdato.....

    SvarSlet
  3. Hej Fru Skipper.Skønne billeder du har lagt på.Jeg har også lige lagt sne-billeder og lidt julepynt på.
    Håber at dine ting i drivhuset klare sig her i frosten.
    Og jeg håber også at du klare dig i gennem dagen med dit lys.Nu bliver dagene jo snart længere,så det har vi da at se frem til.
    Rigtig god til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja, dagene bliver heldigvis længere fra den 21. Lyset fra sneen må også gerne hjælpe mig.
      Jeg har fået min mand til at tage knoldene og løgene med i kælderen på sit job. Men jeg tror ikke de klarer den allesammen. Han kiggede også til georginerne, de var lidt for fugtigr, men han fik dem pakket om. Håber de klarer den.
      Også god jul til dig!

      Slet
  4. Skipper jeg er vildt imponeret over dit mod alligevel at du alligevel finder energi til at give til os blogger..Jeg elsker dit lille orangeri...dine vidunderlige vinterbilleder...jeg har kikket på mange sider ang. orangeri/drivhus det var din inspiration der vandt....så vi går igang til sommer med at lave sådan et, har købt alle vinduerne...så tak til dig..
    (Må lyset være din bedste ven i dine dage.)hilsen fra Grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grethe.
      Tak, det varmer et koldt vinterhjerte, at vi har givet dig inspiration.
      Mail mig endelig hvis I har brug for supervision. Man kan jo ligeså godt springe de fejl over andre har gjort.
      Overskudet til at blogge ligger i historien. Jeg startede min blog i en periode, hvor jeg var nødt til at sidde i timevis foran min lyslampe. Her kunne jeg så ligeså godt udnytte tiden med ting der gjorde godt. Billederne tager jeg løbende og de kan ligesom ikke gemmes til sommer......
      Vi glæder os til at se resultatet, når I er færdige med jeres Orangeri.
      Blog-hilsen Lotte

      Slet
  5. Der er masser af sne hos dig, gad vide om det også er med til at udløse din depression. Jeg håber ikke, at du har en masse, du skal nå, når det også er det, der får dig til at blive ked af det.
    Godt du ved, at det stopper igen, når dagene bliver længere, hvor må det være ubehageligt. Jeg føler med dig.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Tak for dine søde ord.
      Man kan godt sige, at sneen er medvirkende til, at min tilstand forværredes. For min mand er vicevært og må stikke afsted meget tidligt og kommer ofte sent hjem, hvis ikke han er hjemme en time for så at køre igen. Al sneen på vores terasse er derfor min afdeling. Terassen er hovedgade hos os, for hertil er opgang fra vaskekælder, indgang til skur med skraldespand og indgang fra gaden(hovedindgang til huset). Den ligger i læ, så det kan være driver, men det var heldigvis ikke så slemt denne gang. Men det kræver at det hele ryddes ofte. Og alt det tager tid, men heldigvis også dagslys.
      Jo, jeg skal nå en masse..... Alt det sædvanlige med mad, tøj og rengøring. Så er der jobbet, der lige bragte en weekendvagt. Hos os ligger der 36 timer udover alm. arbejdstid - men du kender jo efterskolelivet. Det er så helt sikkert at jeg IKKE skal have sådan en i november og december nogen sinde igen!
      Men derudover mine egne og børnenes forventninger om julehygge, kalendergaver, nyt tøj til jul, bagning, konfekt, julepynt, julegaver, juleindkøb o.s.v o.s.v. Mine børn er dog ikke forvente, for jeg har jo vist at jeg ikke har så meget energi i december i mange år.
      Nej, nu må jeg stoppe min klagesang, men nogle gange hjælper det at lukke det ud. Og man kan jo bare lade være med at læse med.
      Nu har jeg været hjemme et par dage og fået massivt lysterapi og må op på hesten igen. Heldigvis giver mit job mig jo også 14 dages juleferie, så der får jeg mulighed for at fylde lysdepoterne godt op.
      Ja, du ved jo det er ubehageligt for du har det jo tæt på i din familie.
      Blog-hilsen Lotte

      Slet
    2. Hej Lotte
      Selv tak og tak fordi du fik det ud her, jeg tror også på, at det hjælper at læsse af, også selvom det "kun" er en mail til en næsten "fremmed" :)Selvfølgelig har dine børn mange forventninger til dig i julen, og det gør det jo ikke nemmere, især hvis man slet ikke kan tage sig sammmen og har evig dårlig samvittighed, du vil jo gerne, det er jeg ikke i tvivl om. Måske kan du lave lidt konfekt og lidt julepynt og pakke gaver ind, mens du får lys.
      Alle mine gaver bliver købt over nettet, jeg hader at stå i kø i butikkerne og får stress af det, selvom jeg burde have masser af tid :)
      En weekendvagt på en efterskole kan godt trække tænder ud, så nu ved du så, at du ikke skal have vagt de to måneder, men hvis man er havemenneske som du, vil du nok også gerne slippe for vagt i forårsmånederne :)
      Ja det er heldigt, at du har to ugers juleferie, jeg håber det hjælper dig til at få det bedre igen.
      Ja jeg har det også tæt på, men min søn får jo piller og er glad for sit arbejde, så jeg håber, det går godt med ham. Han bor i Silkeborg, så jeg mærker det ikke så meget, undtagen når jeg snakker med ham. For godt en uge siden, sagde han, at det var skidt, men nu har sneen måske også hjulpet ham med lidt mere lys, det håber jeg. Jeg skal snakke med ham i dag. Bekymre sig kan man jo altid som mor.
      Kh og god jul/juleferie
      Lisbeth

      Slet
  6. Skønne billeder, men hvor ser det koldt ud :) Håber dine planter overlever i driveren. Hmm måske jeg skulle se til mine også.

    Hvor jeg kender det med depression - er også hårdt ramt lige nu. Sender lige lidt gode tanker din vej.

    Kh
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise Lotte.
      Som jeg skrev til Jette, fik jeg min mand til at tage væksterne ind i frostfri kælder. Men ved ikke om der er for varmt.....
      Ja, Lise Lotte, så ved du alt om det med, at planerne og energien ikke matcher. Jeg synes det er svært at have et image med masser af energi til denne zombi-tilstand, hvor alting smuldrer. Sidste år havde jeg ingen sygedage fra job, men brugte til gengæld mange juldage på at tude. Sidste år havde jeg heller ikke weekendvagt og to lørdagskursusdage, som iår. Disse sygedage med mere lys har hjulpet mig, men kun til lige at tage toppen og at klare mig igennem.
      Jeg håber du kommer godt igennem. Håber også du finder den samme glæde og forkælelse af sjælen i at blogge, som jeg.
      Lyse hilsner fra lidelsesfælle til lidelsesfælle.
      Lotte

      Slet
  7. Hej. Det var skønne og gode billeder. Vinterdrivhuset ser hyggeligt ud. Jeg tror ikke du skal være bekymret for løgene. Det værste for dem, er hvis de står i våd jord for så rådner de. De kan godt tåle meget kulde. Jeg håber lyset hjælper på depressionen. Godt at du gør noget ved det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte.
      Jeg tog mine krukker ind for længe siden, så de kunne tørre ud, men kunne mærke på den hårde jord, at det ikke helt var lykkedes med dem alle....
      Tiden må vise om det lykkedes. Ellers er det bare ikke den slags vækster der skal pryde min have. Vores egen kælder er for varm, da vi har 16 C dernede.
      Synes lyset hjælper, så jeg kan overskue den nærmeste tid. Det svære er, at alt det man ikke synes man kan nå, må udsættes endnu mere fordi man skal sidde foran lampen. Men det er den eneste løsning lige nu....
      Blog-hilsen Lotte

      Slet
  8. Hej Fru Skipper. Æv med den vinterdepression, men godt at tænke på at den forsvinder igen, men træls så længe den står på. Sender dig nogle varme tanker og håber at de luner en lille bitte smule. Super dejlige billeder, sne er noget af det smukkeste, så længe det er fint hvidt. Jeg tror at dine planter klarer vinteren. Kæmpe knus fra Fru Pedersen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette.
      Tak for de varme tanker - kan allerede mærke, at de hjælper!
      Sneen forstærker dagslyset, så jeg tør ikke tænke på, hvordan en koldt og regnfuld december ville have været....
      Blog-hilsen Lotte

      Slet
  9. Det var alligevel nogle skønne billeder du havde energi til at vise os! Det ser dejligt ud, både i driverhuset og i din snedækkede have, og jeg siger som Birgitte, at løgene nok skal komme i gang.
    Dine hyacinter er lige til at blive glad i låget af. Hold op hvor ser de godt ud i de grønne glas og med sneen som baggrund!
    Håber du får lidt energi tilbage og at lysterapien hjælper dig igennem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente.
      Tak. Noget må tiden foran lampen jo gå med. Og bloggen gør mig glad. Ikke mindst alle de søde kommentarer. Jeg læser også glad med hos dig, men de sidste par dage har været negative for mig, så jeg kommenterer ikke hos andre. Mine negativitet skulle nødig skinne igennem. Men det er en dejlig julekalender du giver os. Børnene her i huset glæder sig hver morgen til at åbne lågerne i chokolade-/Lego- og Petshop-kalenderne, mens jeg glæder mig til at se hvad du og andre har kommet i jeres virtuelle julekalendere.
      Tak for det.
      Blog-hilsen Lotte

      Slet
  10. Hej Lotte.
    Skønne billeder fra jeres skønne have.
    HVor er det bare træls for dig, at du synker ned i denne vinterdepression. Har du lyst til besøg en af dagene? eller har du det bedst, når du bare er dig selv?
    Lyse og varme hilsner
    Helena

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helena.
      Tak skal du have. Jeg har det bedst alene(i familiens skød), så vi venter lige....
      Men det kunne være hyggeligt, hvis I alle fire kigger ned når jeg er oppe igen.
      K.h. Lotte

      Slet
    2. Det er helt fint Lotte. Jeg håber, at du snart får det bedre og kan nyde julen med din familie.

      Slet
  11. Hvor ser der dejligt ud i skippers have. Håber snart du igen kan komme ud og nyde haven og havelivet
    Hilsen Lisa

    SvarSlet
  12. Keep this going please, great job!

    Also visit my web-site ... local garden centers

    SvarSlet
  13. Sidder og googler efter drivhuse, fordi jeg meget gerne vil have et lille hyggeligt driv/driverhus i min have, og faldt over dit og hvor er det et fuldstændig vidunderligt drivhus ♥ - hvor stort er det - og har du selv bygget det?

    Varme forårshilsner
    Kirsten

    SvarSlet