fredag den 17. august 2012

Jeg kan ikke holde på min hemmelighed...

Sikke en dejlig sommermorgen, som jeg kan nyde, denne fridag.
Fik mit net op at køre efter nedbrud og kunne komme ind på alle de dejlige blogs, som jeg følger. Skønne havebilleder alle steder. Da kaffen var nydt, gik jeg ud og tog billeder af vores dejlige lille oase. Skønt lys, der strømmer ind på udvalgte steder. Se blot "Drive-huset" i solen.

Foto fra skygge til solen, hvor alt lyser hvidt.

En lille krukkehave på terassen, som summer af humlebier, svirrefluer og bier.

"Drive-huset" fra børnenes hule. Måske man her kan ane, at vi bor midt i byen....

Duehoved og Hosta.

Bindesbøll's fiskehuse lyser i solen sammen med "New dawn"

Fuglebad i morgensol(må skynde mig at få vand deri)...

Solsikke fra "Det cremefarvede bed" Claus Dalby

Har ikke før været solgt til roser, men nu lurer det om hjørnet.....
Købte for nylig denne David Austin "Queen of Swedwn" og har ikke fortrudt!!!

Clematis "Hagley hybrid" blomstrer endnu..

Min "Madame le Coultre" har givet to smukke blomster igen.


Og så til den hemmelighed jeg ikke kan holde..................
Ved egentlig ikke hvorfor jeg holdt det hemmeligt. Måske fordi det ikke er tradition i Vensyssel, at prale med noget som helst. Man skal jo ikke tro man er noget!!!...............
Nå, men med fare for, at jeg tror jeg er noget:




Ja, Claus kiggede ind for at fotografere til "Vis mig dit drivhus".
Rigtig hyggeligt!

Han så op fra sit kamera enkelte gange, for han så hele tiden noget nyt, i en ny vinkel, der skulle fotograferes.


Efter en hyggesnak under parasollen, kørte Claus videre til næste fotosession i Skagen.

Jeg glæder mig helt vildt til d. 10. november, hvor bogen kommer på gaden.
Alle der er med i bogen, er der foruden inviteret i hans have næste sommer.
Glæder mig til at møde alle I, der er med.

35 kommentarer:

  1. Jeg kan sandelig godt forstå du er ved at briste med din hemmelighed og jeg kan endnu mere godt forstå at dit skønne hus er udvalgt til bogen. Man skulle da være et skarn hvis ikke man bliver beæret over det :o) Også skønne blomsterbilleder du viser og fortsæt du bare med at være fascineret af roserne :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fru Friis
      Så mange tak! Tak! Ja, manden min sagde lige i går, at han også godt kunne lide roser. Måske endda så meget, at jeg må få en op af huset.... Men det har han nok allerede fortrudt.... Men muligheden for overtalelse er til stede :O)

      Slet
  2. Tillykke med det, det er jo også et skønt skønt drivhus, du har.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - så mange tak. Spændende besøg af en spændende mand.

      Slet
  3. Hvor skønt, at Claus Dalby har fået øje på dit skønne, skønne drivhus.
    Det er helt ok at fortælle det, lidt glad og stolt må du gerne være, også selv om du er fra Vensyssel :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Vivi:
      Må tilstå, at vi mailede Claus, at han skulle tjekke Skippers have. Og så var der hul igennem.
      Han skrev tilbage at vi hørte nærmere. Der gik laaang tid, så jeg troede ikke at det interesserede. Men da jeg tjekkede mailen, mens vi var på ferie, var ham klar til at kigge forbi.

      Slet
  4. Sikke en dejlig historie og det er da fuldt fortjent at Claus Dalby kiggede forbi dig. Vi glæder os på dine vegne og også til hans bog.

    Pral du bare... man skal ikke sætte sit lys under en skæppe.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Frk. Anemone:
      Tak, for de søde ord.
      Glæd dig, men vær forberedt på,at den ikke er sengelæsning...... Den bliver simpelthen for tung. Claus regner med ca. 500 sider, da han skal have 150 drivhuse med..... Måske man skulle begynde at løfte håndvægte. Glæder mig også for jeg elsker at bladre i de andre bøger han har udgivet.

      Slet
    2. Jeg løfter skam allerede... håndvægte... så jeg bliver superklar til bogen og til et nærstudie af dit skønne drivhus :)

      Slet
  5. SÅDAN LOTTE! Tillykke med at "drivehuset" kommer i en af CD's bøger :-) Det må ha'været en meget sjov oplevelse. Sådan noget må du da ikke holde hemmeligt!
    Det lyder til du har haft en rigtig dejlig dag i haven. God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skt. Helena:
      Tak, det var en sjov oplevelse. Man havde da lidt sommerfugle i maven, for var det nu noget han kunne bruge. Heldigvis er Claus en afslappet og cool mand, der fik sommerfuglene til at lette i det øjeblik han trådte ind af døren.
      Jo, en dejlig dag og aften i haven.
      Også en dejlig weekend til jer!

      Slet
  6. Supergodt ;o) jeg havde luret at det måske var et besøg af CD du holdt hemmeligt for os. For selvfølgelig kan han da ikke undvære dit skønne drivehus i den kommende bog. Det bliver spændende hvor mange huse vi genkender fra bloggene når bogen udkommer ;o)
    Stort tillykke og hvor ser du glad ud ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Heidi:
      Tak,ja jeg skrev vist også lidt kryptisk i en kommentar hos dig....
      Ja, jeg kan også læse herinde, at andre har haft besøg. Også bloggere jeg ikke kendte. Tror haveblogverdenen igen bliver større.
      Jeg griner, fordi det var min mand, der spurgte om ikke han måtte fotografere os. Jeg var alt for optaget af det Claus var igang med, så jeg slet ikke tænkte på selv at få billeder i kassen. Godt min mand kunne tænke klart!! :o)

      Slet
  7. Nej sikke en masse du har nået :-D
    Alt er blevet så flot! og det bliver vildt spændende at se dit skønne drivhus i CD` bog.
    Jeg glæder mig :-D
    K.Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Gro:
      Tak. Ja, vi har nået meget.... Jeg takkede også Claus for besøget af den grund, for vi fik lavet det vi havde planlagt, men på den halve tid. Jeg var lidt flov over haven, agurken og tomaten i drivhuset så Herrens ud. Men det var CD ligeglad med. Han mente der var nok andet at fotografere.....
      Jeg glæder mig også!!

      Slet
  8. Hvor spændende - selvfølgelig skal dit smukke drivhus med i bogen :-) Jeg kan godt forstå, at du glæder dig helt vild til at se bogen.

    Jeg syntes det er vigtigt, at vi både kan dele glæder og sorger her i blogland. Jeg kan slet ikke se, at det er parleri, at skrive om sine glæder eller succes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte H:
      Tak.
      Ja, jeg synes også det er dejligt at læse om alles glæder og sorger og tænker ikke på det som pral eller andet... Men nu er det noget andet, når det er mig selv....
      10. november, er bogen ude. Yes!

      Slet
  9. Man må da godt prale af sådan en begivenhed. Håber jeg får bogen i julegave så jeg kan sidde og savle over alle de skønne drivhuse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte:
      Ja, jeg skal bare lige vænne mig til det. Krydser fingre for at dit juleønske går i opfyldelse! :o)

      Slet
  10. Tillykke med det - det er da også et urtolig dejligt paradis I der har skabt.
    God Weekend
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
  11. Min grønne verden;
    Tak skal du have!
    Også god weekend til dig!

    SvarSlet
  12. Hej, Fru Skipper!
    Du skal bare prale, nyde det og fortælle. Det er jo en stor anerkendelse, når sådan et berømt menneske med god smag vælger at besøge dit hjem.Det betyder jo, at du kan nogle ting, især inspirere os andre til at forskønne miljøet og omgivelserne. Det har både dine medmennesker og Danmark stort behov for.
    Knus

    SvarSlet
  13. Tak skal du ha´!
    Jamen så gør jeg det!
    Specielt tak, fordi du synes jeg kan inspirere andre. Det varmer! :o)

    SvarSlet
  14. TILLYKKE med det. Det er også fuldt fortjent. Dit drivhus ser så hyggeligt ud, glæder mig til at læse og se mere om det.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Påfuglens hemmelighed;
      Tak, jeg kan næsten heller ikke vente...

      Slet
  15. Også et stor tillykke skal lyde her fra.
    Jeg forstår godt, at du vil fortælle det.
    Gode billeder.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Landbohaven;
      Tak, nogle hemmeligheder er bare alt for svære at holde....
      Ha også en dejlig aften!

      Slet
  16. Hvor er det fedt, du skal med i hans nye bog, den må jeg da eje.

    Stort Tillykke med det og sikke nogen skønne billeder.

    Ha´en dejlig dag
    Knus Susi

    SvarSlet
    Svar
    1. Susi;
      Tak, mon ikke der er mange der glæder sig til en ny drivhusbog. Den første var starten påmit drivhuseventyr. Tænk på alle de drivhuse, der nu popper op i hele landet....
      Ha' også en dejlig dag!

      Slet
  17. Ej hvor vildt! Tænk at komme med i en af Claus Dalbys bøger. Du har også en skøn have og et utroligt hyggeligt drive-hus.

    SvarSlet
  18. Tak, ja det glæder jeg mig også rigtig meget til. Bare besøget var en fornøjelse. Claus er en meget behagelig herre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved jeg. Jeg mødte ham jo i elipsehaverne hos Kjeld Slot, da der var Garden party. Claus var så venlig at spørge interesseret til min have og min blog. Det kan godt være det var en forretningsinteresse, men jeg oplevede ham absolut også som behagelig og utrolig jordnær trods sin succes. Jeg har ikke det vilde at vise frem endnu, og i hvert fald slet ikke nok til at den travle herre skal bruge sin tid på det. Jeg har ikke engang rigtig styr på rammerne i min have endnu.... Og jeg var også så heldig at få lov at blive fotograferet sammen med ham. Se evt. mit indlæg fra Garden party i elipsehaverne.

      Slet
  19. Det er fuldt fortjent, at dit "drivehus" kommer med i CD's nye bog. Det ser bare skønt ud. Tillyke. Og selvfølgelig har du lov til at være både glad og stolt.
    Jeg er mest spændt på, om bogen er til at købe, når den udkommer, eller om den bliver revet væk og ikke er til at få :o)
    Hilsen Christel

    SvarSlet
  20. Jo flere indlæg, jeg læser om de besøgte drivhuse, jo mere kribler det i mig for at få fat på den bog!!!! MÅ EJE - og glæder mig til at se alle de skønne huse set gennem Claus Dalbys linse. Kan godt forstå at dit skønne drive-hus er med. Det giver stof til drømmene...

    SvarSlet
  21. Jeg har altid savlet lidt (eller måske lidt meget) over dit yndige drivhus. Det er helt vidunderligt! Jeg glæder mig til at se mere i bogen. Det er mere end i orden at være stolt af sig selv og glad for noget! Kan du SÅ lægge den jantelov i kakkelovnen!

    SvarSlet