lørdag den 5. april 2014

Jeg nægter at give op i kampen......

.......mod kapilærkasser.

Jeg kan ikke lide kapilærkasser. De svider i mit øje.
Så må man jo bruge sin kreativitet.....
På facebook fik jeg ideen med spande i krukker. Manden med ideen, gik en del op i materialevalg for at undgå skadelige stoffer. Jeg tror man skal holde sig til kapilærkasser, hvis man skal undgå det værste.

Jeg har udelukkende valgt emballager fra mad og håber den vej at belaste mindst muligt. Det er mig stadig et under, at man ved at blødt plastic indeholder ptalater, der er hormonforstyrende og stadig fylder mad i bløde spande......


Nå men jeg har skåret et hul i låget af en 5 l spand.
Heri har jeg sat en mælkekarton med Gaffatape.


Her set fra siden


I mælkekartonen har jeg skåret huller i alle fire hjørner



I bunden af en saftflaske har jeg skåret et hul


I låget er der også skåret hul til den, og Gaffatape tætner rundt om.


Systemet sættes i krukken


Der kommes godt med jord ned i mælkekartonen, som når spanden fyldes med vand, gennem flasken, hæver vand op til planten. Ligesom i en kapilærkasse.
Jord fyldes op om.


Nu er det bare tomaterne der skal vokse sig til, så de er klar til at flytte i krukkerne.

Jeg har lige fundet på systemet og det er ikke afprøvet.
Så hvis man følger mine instruktioner, er det på eget ansvar......


6 kommentarer:

  1. Ih dog sikke du kan, det må vi prøve med en enkelt tomat til sommer, for jeg vil give dig ret i at de kasser er noget så stygge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne.
      Jeg prøver med dem alle. Briste eller bære!

      Slet
  2. Du er godt nok opfindsom, det bliver spændende at se senere om det virker efter hensigten...jeg kan godt lide at du genbruger forskellige ting der er engangs :0)
    God weekend fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda.
      Jeg elsker genbrug. Hvorfor smide ting ud, der kan bruges. Kan også godt lide at opfinde ting, der virker.
      Jeg skal nok vende tilbage med evaluering af projektet.

      Slet
  3. Spændende opfindelse, bliver intressant at se hvordan det kommer til at fungere. Langt smukkere end kapilærkasser. Jeg bruger nogle gange zinkbaljer til at dyrke i, i det ene drivhus, som har betonbund. Det fungerer fint nok, for der er meget jord i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette.
      Ja, jeg er også spændt på resultatet. Jeg er vild med zinkbaljer og har i flere år forsøgt at udtænke et kapilær-system til dem. Men jeg har ikke mødt egnede beholdere. Så da jeg så ideen på facebook, var det lige for for mig. Jeg har desuden slet ikke plads til zinkbaljerne i mit drivhus....

      Slet