tirsdag den 19. februar 2013

Vinterferie

Nå, så er det endelig vinterferie i vores landsdel.
Jeg havde absolut intet på programmet.
Jeg plejer altid at besøge mine forældre, for at aflevere ungerne til ferie hos Bedste.
Det elsker de. Specielt sønnen, der nyder at naturen og skoven er lige uden for døren.
Men min mor fik et nyt knæ igår, så hun synes det var at udfordre skæbnen, at have feriebørn. De er endnu ikke store nok, til at lave mad og rydde op. Men så rykker vi bare ferien frem til Påsken...
 
 
Se hvad jeg fandt i et supermarked midt i Januar.
Et Amaryllis-løg til en sølle tyver....
 
 
Her i selskab med en plante,
 jeg på nuværende ikke kan huske navnet på,
men som jeg er meget glad for. Corri-et-eller-andet.

 
Måske der er en, der kan hjælpe med navnet?

 
Og her min Amaryllis idag.
 
Utroligt hvad man kan få for en tyver(efter jul!)

 
Vindueskarmen i badeværelset er optaget....
Jeg har sået frø af de Stedmødre, jeg havde sidste sommer.
Jeg har sat små billeder ind, som jeg tog, da jeg tog frø.

 
I de sidste fire "potter" har jeg sat Hvid Lupin.
Frøene lå i blød natten over og var begyndt at spire.
 
 
Efter en længere havepause, har jeg nu fået mod på syslerne igen.
Så jeg har også sået to slags Storkenæb, Løvemund og
Violfrøstjerne fra egne frø.

 
 
Solen når længere ned i haven nu.
18. december kunne den næsten ikke ramme herned, men nu lysner det!
Hurra!


 

22 kommentarer:

  1. Nu går det den rigtige vej, kan jeg se og høre, det er godt at vide.
    God vinterferie.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Tak fordi du følger med i mit velbefindende. Kinesiologien, kostændring og lyset, der vender tilbage, har gjort underværker!
      God vinterferie til dig også - nåh nej,du er jo i den "uheldige" situation, at du aldrig har ferie..... ;o)
      Men gode dage til dig, så!
      Lotte

      Slet
  2. Hej. Det var et herligt indlæg. Jeg håber I nyder vinterferien trods alt. Spændende med dine frølinger, jeg håber de spirer allesammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte.
      Du kan tro vi nyder det. Ungerne er ved at være store og kan finde ud af at lege sammen(lige for tiden....). Jeg nyder, at jeg kan give mig til lige nøjagtig det, jeg har lyst til. Og idag var det så, at så og drømme om forår.
      Frølingerne er bare starten. Der er indkøbt mange flere. Dem nu er tildels, for sent ude. Det er stauder, så de blomstrer måske først næste år.....
      Så er det bedre med Stedmødrene - de skal nok belønne mig til sommer.
      Lotte

      Slet
  3. Hej Lotte! Sikke et fint makkerpar fra Netto, der står rigtig fint sammen i de to krukker! Og velkommen til Blomsterlyst, dejligt du har lyst til at følge mig i min lille ´have. Rigtig god ferie, det er skønt med et lille åndehul indimellem. KH Karin fra Blomsterlyst

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karin.
      Tak skal du have. Selvfølgelig vil jeg se hvad du finder på i din have. Nye ideer og syn på haven og livet, kan man ikke få nok af!
      Ja, dejligt med ferie!
      Lotte

      Slet
  4. Dejlig med ferie uden de helt store planer. Det er fint at du igen har lyst til "haveriet" Jeg havde ferie i sidste uge selvom jeg bor i samme ende af landet.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene.
      Jeg har skam haft lyst til haven, men hvor er der kedeligt derude nu.... Så jeg har brugt tiden på andre ting, der ikke lige havde plads på bloggen. Lyset og energien følges, så nu er der håb forude!
      Ja, det med uge 7 og 8 er mig en gåde. Men efter sigende er det kommunerne selv der bestemmer og så gør debare som de plejer....
      Lotte

      Slet
  5. Rigtig god ferie. Hvor er det dejligt at du har fået det bedre. Jeg har endnu ikke sået frø, synes ikke jeg har nok lys endnu, så jeg venter lidt. Til gengæld er jeg startet med at klippe stauder ned og rive grene og blade af i haven, og nej hvor det pynter. Så kommer alle forårsløgene bedre til deres ret.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette.
      Ja, lyset, kostomlægning og kinesiologi har hjulpet mig meget.
      Frøene er blandt andet Storkenæb, der skal have en kuldeperiode efter spirring, så det er på det sidste med dem.. Det er første gang jeg sår stauder, så jeg er spændt på om jeg kan....
      Jeg venter lidt med de visne blade, da de hjælper med at skærme mod frosten, heroppe i det kolde nord. Men mon ikke frosten slipper når denne omgang er ovre? Jeg tror også du har flere blade at fjerne end jeg. Jeg kan gøre det på en eftermiddag......
      Lotte

      Slet
  6. Hej Lotte.Dejligt at du er på dupperne igen.Og nu er der ikke så længe til foråret banker på.
    Smuk Amaryllis du viser.Og skønt at få gang i såningen.
    Rigtig god aften til dig knus Jette (mit lille gods)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja, nu går det bare fremad. Kan næsten ikke vente med at vaske "Drive-huset" ned, men også det må vente lidt! Ellers fryser jeg fast deroppe....
      Ja, jeg var heldig at løbe over det løg til en tyver. Hvis jeg passer det rigtigt har jeg Amaryllis til resten af mine dage...(en rød og en hvid)
      Lotte

      Slet
  7. Der er så mange amaryllis på bloggene lige nu, den ene smukkere end den anden... jeg tror næsten jeg bliver nødt til at købe en inden længe ;o)
    Den anden plante kan jeg ikke hjælpe dig med, men hvor er den sød og speciel :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bettina.
      Ja, iår er det Amaryllis-år. Jeg synes det er hyggeligt at følge dens rejse fra løget og vende den i lyset, så stilken bliver lige. Og så står den længe med de fire blomster. I det løg jeg havde til jul, var der en ny stilk efter at den første var afblomstret. Når den er afblomstret skal den vandes og gødes og så stilles mørkt i september-december/januar.
      Den anden plante er et hip blandt interiør-bloggere. Alle havde den da jeg startede med at blogge i 2010. Jeg må lede i deres arkiver.
      Lotte

      Slet
  8. Hej Lisbeth, Så fin orden du har på dine frøsåning med laminerede skilte og sår´n. Vi skriver blot på siden af en mælkekarton som vi sår i.
    Jeg kender udemærket til det med manglen på sollys, på mig giver det lidt uro i benene og jeg bliver så rastløs. Jeg bruger sjældent udtrykket, men ih hvor jeg dog hader vinteren.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik.
      Tak, det er en af vinterens sysler. Jeg er så heldig, at vi har en god lamineringsmaskine på mit job. Andre bloggere skrev til mig da jeg lavede dem sidste år, at de ikke "holdt vand", men jeg har stadig nogle stående ude i mine krukker. Og de er fine. Jeg tror det er et spørgsmål om at laminere og klippe rigtigt. Billederne af stedmødrene er sat ind i billedet, det var planen at lave planteskilte, men jeg fik det ikke gjort. Nu kan jeg bare se på min blog, hvor jeg har sået hvad......
      Jeg sår ikke så meget og kan godt lide smukke ting.
      Du kan læse om mine trængsler i mine indlæg i december. Jeg har iår fundet ud af, hvor vigtigt det er at spise rigtigt og derudover at tage kosttilskud. Jeg har lært, at jeg slet ikke kan udnytte den smule dagslys der er, hvis ikke jeg har B-vitamin nok.... Jeg elsker de danske årstider også mørket, men jeg får det psykisk og fysisk dårligt af det. Men næste år er jeg klar til at forsvare mig!!!!
      LOTTE

      Slet
  9. Aaaahhh Vinterferie!! Det er bare så skønt - ik'?!

    Jeg kan se at du allerede har gang i frøsåningen - Det er jeg slet slet ikke nået til endnu. Jeg synes stadig, det er for koldt (læs: det har jeg slet ikke skænket en tanke - og synes faktisk ikke det var den store succes her hos mig sidste år :-()
    Jeg har gang i lidt forskellige ting indenfor i denne uge - så de så spire og planter må vente :-)

    Jeg håber, at I får en skøn vinterferie!
    Mange hilsner
    Helena

    SvarSlet
  10. Hej Helena.
    Ja, ferie er skøøøøønt. Jeg har ikke sat mål, men bare gjort som jeg havde lyst til. Det er ferie!
    Jeg havde nogle staudefrø, som egentlig skulle såes i efteråret, så jeg er faktisk sent ude....
    Spændende projekter I har haft gang i. Dejligt med aktiviteter for hele familien.
    I weekenden skal Mikkel holde fødselsdag, så jeg må op i gear igen.
    God weekend
    Lotte

    SvarSlet
  11. Din amaryllis är så fin, trälådan till frösådden, är det något du köpt eller byggt, den verkar vara anpassad till krukorna, fint. Har ej sått något än, men tänkte göra som du, så fjolårs violer, och hoppas att det blir något av dem. Ha en skön söndag /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika.
      Tak, nu er Amaryllisblomsterne allerede visnede....
      Kassen jeg har sået i, er en gammel vinkasse. "Potterne" er sønnens Lego-julekalender. Så det er tilfældigt, at de passer så godt sammen.
      Ha også du en dejlig søndag
      Lotte

      Slet
  12. Dejligt du er ved at få have iveren tilbage. At arbejde i haven tanker sjælen op - syntes jeg. Jeg vil se om jeg kan komme forbi dit dejlige drivhus, når det bliver bedre vejr og du har tid. Kan du sige mig hvilke placering dit skønne drivhus har? Hvornår er der sol på med andre ord, og ville du ligge det anderledes hvis du kunne gøre noget om i dag? Jeg glæder mig til at følge din blog fortsat, det varer ikke længe før du kan komme ud i drivhuset og få den første kaffe... Jeg må vente til efteråret...

    Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria.
      Vores drivhus er placeret i havens nord-vestligste hjørne. Der er muret væg mod nord og vest. Placeringen er grundet den lille have, men er fin. Hvis vi skulle dyrke grøntsager til selvforsyning var det ikke optimalt. Så skal der være vinduer mod vest også. Men vi ønsker at lukke mod naboen. Muren opsamler varme om sommeren, men også kulde om vinteren...
      Vi fortryder ikke placeringen, men vi har heller ikke noget alternativ.
      Glæder mig til at følge dit byggeri.
      Vi skrives ved.
      Lotte

      Slet