søndag den 21. august 2016

Sommer-søndag

Haven trives og har det godt. Underligt at tænke på, at den var helt ryddet i marts.
Her er det Stjerneskærm


Dahlia/georgine


Mme le Coultre, der er blevet flyttet. Det troede jeg ikke man kunne, men jeg var nødt til det. Af alle de clematis'er jeg har flyttet, er der kun en, der ikke er kommet i år. Men tror og håber den kommer næste år.

Elsker min Violfrøstjerne "Hewitt's double", har faktisk tre nu.


Som noget nyt har jeg floks i min have. Denne hedder "Kathrine".


Æblerne drysser af træet i år og jeg forsøger at samle dem op, så de kan køres væk. Ellers er der fare for at det bliver værre år efter år. Rød ananas.


Jeg forsøger at holde farverne gul orange og rød ude af min have, da der ville blive for meget Tivoli over det, når pladsen er så trang.... Denne har fået lov, da den er mere sartgul/grøn.


Agapandus er bare SÅ lækker!


Og denne " blomst" ville være på alle billeder, hvis jeg ikke rettede kameraet modsat. For han følger mig overalt og det er jeg ganske glad for!


Haven i August.










Ha en god dag
Lotte

mandag den 11. juli 2016

Det sidste højbeds farvel....

Her et lille view fra d. 10. juni.
Haven er stadig bar og der skulle en havehjerne til, for at se, at her skulle nok blive fint allerede i år.


Jeg manglede bare at slette, det sidste bed.
Jeg ventede med det, da jeg lige ville nyde blomstringen af min Akebia.
Det var jo ikke sikkert den ville overleve en flytning!


Tanken var, at den skulle op og vokse i en svævende ring over den runde terrasse.
Den har stået i dette bed i mange år, så roden er stor og god og den kan blive kæmpestor på kort tid.


Den nye haveafdeling er i 30x30 beton og det ville klæde den eksisterende at få samme belægning. Men vi valgte at holde udgiften nede. Terrassen fejler ikke noget og det var svært nok for mig, at køre alle de store kantblokke på affaldspladsen(jeg hader at smide noget ud, der ikke er i stykker).
Så jeg har valgt at lægge en fin afslutning om de runde kanter.


Akebiaen er nu flyttet og klippet ned. Så er det bare at krydse fingre....



 Aftalen med arkitekten var en opstammet hvidtjørn, men det var ikke sådan at skaffe. Træet skulle i, samtidig med buksbom, så vi måtte tage det træ, der var muligt. Det blev denne røn, der giver de smukkeste høstfarver og selv holder en rimelig krone.


Færdig!
Buksbom skal vokse sig helt tæt og op i 60 cm. Her skal den klippes skarpt.

Her er haven med, hvad planterne formår d. 21. juni 2016.

Næste indlæg afslører hvad den formår dagen i dag!

Hilsen Lotte

onsdag den 8. juni 2016

Up-date på Skippers have

For nu længe siden, lovede jeg, at vise jer, hvad der er sket i Skippers have.
Sidste sommer anlagde vi en sti fra terrassen til "Drive-huset"

 

Vi var trætte af det mudderhul, det blev til, når vi nød at opholde os i"Drive-huset" i vinterhalvåret. I ved, en våd græsplæne , der ikke kan drænes pga frost. Det kan græsset ikke klare og var længe om at blive pænt igen.



Derfor blev den lagt, fra opgangen til plænen og over til indgangen.


Vi havde desuden  ikke fået lagt sten på begge sider af døren ind til "Drive-huset" og det fordi, vi ikke kunne finde ud af, om det så pænt ud med belægning der. Vi gik og kiggede noget på den grimme sti og en græsplæne der var bulet og grim.
I mens vi gik og rodede med den nye urtehave, talte vi om al den jord vi skulle bruge deri. Vi vidste vi skulle have lavet en sti til det område også, men var usikre på, om en sti 90 grader på, ville være næste skridt eller om vi var på vildspor. Da vi ikke orkede at køre tre trailerfuld jord ind til højbede og senere tre trailerfuld jord ud fra sti, valgte vi at få nye øjne på.
Tilfældigvis så vi i magasinet Haven en have, der lignede vores, som lige var i vores stil. Og heldigvis var havearkitekten fra Nordjylland.
Hun kom, hun så, hun tegnede.

Wauw, det var en god beslutning og få dage efter var vi i gang.



Jeg gravede alle vores stauder op og fik dem proppet i højbedene.


To seje gutter fra Trigon kom og gravede hele haven igennem med SKOVLE.
De mente, det var nemmere end med maskiner på det lille areal.
Virkelig sejt.


 I løbet af 4-5 arbejdsdage, blev der gravet, kørt sand og belægning ind, lagt sten og chausset-sten.




Jeg havde selv nedbrudt alle vores hævede bede

   

og jeg fik lavet pæne afslutninger - her terrassen. 


 Sådan så her ud d. 28. april.



Glæd jer til næste gang
 (Når jeg orker at trodse al den trælse teknik, jeg synes der er sneget sig ind i Blogger.... )

Hilsen Skipper

søndag den 24. april 2016

Tilbage med nye haveplaner.

Så blev det endelig forår og energien er langsomt ved at vende tilbage til vores lille familie.
Og hvad er den bedste medicin, til en kuldsejlet familie efter storm?

Haveterapi!!!


I efteråret røg havens uhyre: Trampolinen.
Det gav plads til en køkkenhave, men det var givet, at den skulle være rund.


Der blev tegnet og tegnet og få dage efter vi var enige om formen,
 blev materialerne bestilt hjem og vi gik i gang;



Stivere i 8 mm jern svejset sammen med kryds for at stabilisere...


De blev banket i jorden i præcis vinkel på centrum..


Siderne blev dernæst svejset derpå...




Derefter blev der tapet plastic på siderne, inden der blev fyldt jord i.






De færdige konstruktioner
Februar


April.

Det hele ser legende let ud og det er det på sin vis også....
Dog manglede vi jord til projektet og vi måtte tænke nyt i haven.

Næste gang jeg blogger vil jeg fortælle jer om havens forvandling.

Glæd jer!!!!

Lotte
< href="www.bloglovin.com/blog/5752899/?claim=8gfbpekgtca">Follow my blog with Bloglovin</a>


tirsdag den 13. oktober 2015

Høst

Så blev det høsttid...

Tomater chili og druer


Nu gider jeg ikke de grimme planter længere og udbyttet bliver nok heller ikke større...


Chilierne er fyldt med utøj og kun Buht Orange Copenhagen får lov at komme ind...


Manden min har klunset denne skorsten og er ved at gøre den klar til "Drive-huset". Håber så sandelig den er klar inden mit årlige juleværksted åbner...



Pavillionen er taget ned for vinteren og den dejlige hulestemning må vige for høj himmel....


Den opmærksomme læser har her lagt mærke til, at der er sat nyt hegn op mod naboen. Det er ikke helt færdigt. Det skal afsluttes med disse spyd, som min skønne mand har designet...


Haven viser stadig dejlige roser....


Og her "Drive-huset" efter fældning. Under den ene tomat lå der masser af snegleæg - fy for pokker. De er kvadret nu!



Afslutningsvis skal I se de 17 smukke roser jeg fik af min mand til vores bryllupsdag....


Ha en dejlig aften
Lotte