Ja, det er ikke svært at gætte, hvor vi var igår....
Vi var inviteret på besøg i Claus Dalbys have, som tak for vores medvirken i hans bog
"Vis mig dit drivhus"
Claus tog imod i sit nye drivhus, der virkelig var smukt indrettet.
Det var en dejlig tur rundt imellem alle krukkerne, i de forskellige haverum.
Øjnene blev udfordret med mange farver og former.
Vi fik mange nye ideer, som vi skal igang med at afprøve. Ingen vil kunne se, at vi har ideerne herfra, for der er mange m2 til forskel på vores haver.
Vi har en grund på 280 m2, hvor hus, skur, carport og drivhus også tager plads.
Manden min, igang med at tænke kreativt....
Sikke et kig
Spejlbassin, med siddepladser
Ja, de fleste motiver har man set før....
Disse Allium var uimodståelige og står på min ønskeliste - nogen der kender navnet?
Glemte at spørge Claus....
Ja, vejret kunne have været bedre, så man ikke havde behøvet regntøjet.....
Denne vidunderlige blomst ønsker jeg også i min have. En venlig dame fra Holstebro fortalte mig, at den hed Pragtstjerne, men den dukker ikke frem, når jeg googler den. Nogen derude der kender navnet? Eller bedre endnu - har frø jeg må få?
Der stod Lægebaldrian mange steder og den giver en dejlig højde i bedene.
Vi mødte også flere andre fra bogen, hyggeligt.
På vej hjem kørte vi i Plantorama og Bilka.
Det bedste kup, var i Bilka, hvor vi fik en masse spændende stauder. Og gæt hvem der lancerede de mest spændende stauder, krukker og stativer?
Claus Dalby.
Gennemført i udvalg, kvalitet og design.
Desværre kom vi for sent til krukker og stativer. De var revet væk, men vi fik Sommerfuglebusk, Jacobsstige, Lægebaldrian, Mandstro, Hvid issop, Nyresnerle, Kløver, Fingerbøl og meget andet med hjem.
Aftnen gik i haven/i ly under parasollen med at plante og skabe smukke blomsterarrangementer med krukker og i opsatser.