tirsdag den 19. februar 2013

Vinterferie

Nå, så er det endelig vinterferie i vores landsdel.
Jeg havde absolut intet på programmet.
Jeg plejer altid at besøge mine forældre, for at aflevere ungerne til ferie hos Bedste.
Det elsker de. Specielt sønnen, der nyder at naturen og skoven er lige uden for døren.
Men min mor fik et nyt knæ igår, så hun synes det var at udfordre skæbnen, at have feriebørn. De er endnu ikke store nok, til at lave mad og rydde op. Men så rykker vi bare ferien frem til Påsken...
 
 
Se hvad jeg fandt i et supermarked midt i Januar.
Et Amaryllis-løg til en sølle tyver....
 
 
Her i selskab med en plante,
 jeg på nuværende ikke kan huske navnet på,
men som jeg er meget glad for. Corri-et-eller-andet.

 
Måske der er en, der kan hjælpe med navnet?

 
Og her min Amaryllis idag.
 
Utroligt hvad man kan få for en tyver(efter jul!)

 
Vindueskarmen i badeværelset er optaget....
Jeg har sået frø af de Stedmødre, jeg havde sidste sommer.
Jeg har sat små billeder ind, som jeg tog, da jeg tog frø.

 
I de sidste fire "potter" har jeg sat Hvid Lupin.
Frøene lå i blød natten over og var begyndt at spire.
 
 
Efter en længere havepause, har jeg nu fået mod på syslerne igen.
Så jeg har også sået to slags Storkenæb, Løvemund og
Violfrøstjerne fra egne frø.

 
 
Solen når længere ned i haven nu.
18. december kunne den næsten ikke ramme herned, men nu lysner det!
Hurra!


 

lørdag den 26. januar 2013

En tanke til de der kæmper...

Jeg fik lyst til at tilslutte mig den opfordring, der findes flere steder herinde.
Opfordringen består i, at lægge lyserøde blomsterbilleder på sin blog idag, for at støtte og opmundre.
 
 
En hyldest og opmundring til de, som kæmper mod kræft.
Både i Blogland og dem i resten af verden!


fredag den 25. januar 2013

Vinter-pause.

Ja, her er lidt stille.
Men jeg går og samler lys.
Jeg synes alting udenfor er helt vildt kedeligt. Havemæssigt.
 
 
Jeg går og forbereder mig til at så lidt stedmoderfrø. Og måske prøve, om det er muligt med lidt stauder..... Men da jeg skulle købe jord, var hele pallen med jord frosset sammen....
Så det må vente til det er tøet op.
Men jeg er vildt glad for de frostklare dage med sne, der reflekterer lyset.
Det er hundekoldt( - sjovt udtryk, for vores hund skal løftes ud at tisse.....)
Idag blev det dog til et par billeder med rimfrost.
 
 
Temperaturen i "Drive-huset" er røget ned på 5 C(kl. 11, så hvad har den ikke været nede på i nat?)
 
 
 
Der er frost på indersiden af bobleplasten over "Lunar Lass", så vi må se om det var sidste sæson med sarte clamatis.
 
Så ved I, at jeg ikke er hoppet helt af herinde......


tirsdag den 1. januar 2013

Godt nytår.

Så kom dagen, hvor vi skulle sige farvel til det gamle år.....
 
 
Jeg havde ryddet op i "Drive-huset", der var tændt op og dejligt lunt.
Lidt af eftermiddagen gik derude sammen med Calle-hund.

 
Glassene var stillet klar til at skåle det nye år velkommen.

 
Ren hygge!

 
Jeg elsker at stå i vinduet på 1.sal og kigge ned på "Drive-huset". Det er også herfra jeg nyder, at folk skyder det nye år ind. Vi har den bedste udsigt ind over byen og kan se de flotteste raketter.
 
Vi holdt nytår alene iår.
 
Vi fik dejlig mad;
 
Grillet hummer med hvidvinsdressing og grillet hjertebrød.
 
Oksemørbrad m. bagt kartoffel, kantarelsauce, kryddersmør og rucculasalat.
 
Frugtsalat ala Mikkel og Ida.
 
Håber I alle fejrede nytåret, præcis som I synes er bedst!
 
Godt Nytår.
 


mandag den 24. december 2012

Julefred

 
 
Hermed de allerbedste ønsker for alle om en
Glædelig Jul!
 


tirsdag den 18. december 2012

De lyse dage.

Nu har jeg været sygemeldt i mere end en uge.
Ugen har jeg brugt på, at finde ud af, hvordan jeg kan undgå at dykke så langt ned.
I aviser og på tv har det meget handlet om motion, ud i dagslys og lysterapi.
Men at sidde nede i hullet eller at være på vej ned, handler meget på manglen på tid og overskud og mulighed for at komme ud i dagslyset.
 
 
 
Det har jeg så, ved at være sygemeldt haft mulighed for. Det er blevet til gåture i lyset med min hund og at opholde mig mig i haven og i "Drive-huset".

 
Vi kender alle fornemmelsen af, at suge energi ud af vintersolen, men for mit vedkommende er det næsten ikke mærkbart, da det kræver masser af lys.

 
Sollys er mere kraftfuldt og sneens reflektive virkning er heller ikke dårlig.
Men læg så lige mærke til, hvor lidt af solens striber der rammer ned i vores have....

 
Klokken er 11.45 og solen rammer lige stakittet i bunden af haven.

 
Min dejlige skygge. Ham har jeg nydt rigtig godt af i ugen.

 
Lidt senere samme dag, ramte solen lige akkurat ned på "Drive-huset".

 
Vi havde fyret godt op i den værste nattefrost, men skulle nok have fjernet sneen først.

 
Det var solens dans på matriklen, den dag.

 
Den ramte endda ind på væggen.
 
Tak dejlige livgivende sol.
Jeg glæder mig til, du når længere ind i mit sind og i min have!
 
Hvis lyset ikke hjælper er vores sundhedssystem jo også gode ved os. Her kan man jo heldigvis få Lykkepiller. Men for mig er det symtombehandling og jeg er bange forderes bivirkninger.
Desuden er jeg mere interesseret i at komme bagom problemet og finde og eliminere årsagen.
 
Så tilbage til det med andre løsninger. I min søgen har jeg talt med en sygeplejerske, der har videreuddannet sig i kostens betydning for kroppens tilstand. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke kan optage den serotonin, som lyset skulle give mig, hvis ikke jeg spiser rigtigt. Hvis jeg mangler B-vitamin, vil kroppen ikke kunne omdanne tryptofan til lykke-serotonin. Så nu er jeg gået igang med at fylde mine lagre op. Med B-vitamin, multi-vitaminpiller, fiskeolie og nu også et tarmfloraforbedrende kosttilskud. Alt dette er et tilskud til at speede processen op. Jeg skal have meget mere grønt og groft ind i min kost. Desuden er det godt med tun, makrel, rejer, kylling, og meget mere. Hvis du vil vide mere, fordi du selv døjer med vinterdepression, kan Marianne Fjordgaards kostråd måske hjælpe.
Jeg giver det ihvert tilfælde en chance.
Jeg har desuden været hos en kinesiolog. Det var for mig lidt udover min fatteevne, men hun sagde at mit system var fuldstændig blokeret. Specielt mit hormonsystem. Så hun spillede nogle lyde for mig, mens hun lagde sine varme hænder på mig. Jeg synes det virker underligt, hvis det kan gøre en forskel, men jeg er ret desperat for at finde en løsning på mit tilbagevendende problem. Jeg var efterfølgende meget træt og idag har jeg knaldende hovedpine.
Men idag er dagen for at komme op på hesten igen.
Jeg har meddelt mit job, at jeg kommer tilbage idag.
 
Ha det lyst!


tirsdag den 11. december 2012

Vinter i "Drive-huset"



Så kom vinteren vist.....
Dette er endda et billede fra 5. december, så snestormen har pudret det yderligere.
 
 
Under snestormen holdt jeg mig mest muligt inde. Var kun ude for at skovle sneen væk fra døren og holde fri, så vi kunne komme ud og ind. Manden er vicevært, så han måtte på job.

 
Kontraster i vindueskarmen....
Lyserøde forårs Hyazinter mod sneen.

 
Ja, jeg er uden at vide det også en del af Pigeon-trenden.
Jeg er det mest, fordi jeg fik en spandfuld æbler forærende.
 

 
Jeg har tandstikker i for at holde dem i ler og derefter viklet ind i bouillon-tråd.

 
Et øjebliksbillede midt på dagen søndag

 
Ingen kan vist se, at jeg samme dag havde ryddet al sneen væk fra dørpynten...

 
Dette er åbenbart ikke nok til at holde Kong Vinter ude.

 
Drive-huset får en ny betydning;
Sne-drive-huset.

 

 

 
Indenfor er der 0 ◦C,
 men jeg kom måske for sent til at pakke mine sarte vækster ind.
Frosten var hård et par dage inden sneen og dens isolerende effekt satte ind. Jeg har købt bobleplast som blev lagt løst rundt om Clematis "Lunar Lass". Først flere dage senere fik jeg konstrueret hætter til "Lunar Lass" og mit oliventræ.
Jeg må håbe på det bedste. Alle mine Claus Dalby løg og knolde står derinde i potter og jeg tror også de er døde. Men jeg tager chancen og ser om de klarer den.....


 
Sneen lagde sig ovenpå og udenpå.

 
Udefra ser det ud som om der er fuldstændig sodet til, men indenfor er mørket egentlig hyggeligt.

 
Herude ligger der også Pigeoner.
Jeg har også pyntet med dem i haven, men det ses ikke under alt det hvide.
 
 
Jeg prøver næsten hver dag at hæve temperaturen -  det flytter næsten ikke på termometeret...
Men det hygger.
Det gjorde det også muligt, at lave alle juledekorationerne herude. Det var dog før sneen faldt.
 
 
Elsker alle "ingredienserne", som jeg har samlet ind til dekorationerne.
 Synes de er dekorationer i sig selv.

 
Her er mit værksted - øde og forladt, for min vinterdepression brød ud i lys lue i weekenden.
Græder hver gang jeg kommer til at tænke på alt det jeg burde gøre og som jeg ikke kan finde energi til at gøre.
Har sygemeldt mig og sidder de mørke timer ved lyslampen og forsøger at komme ud når dagslyset får magt.