Dejlig weekend!
Dog tilbragte jeg det meste af lørdagen på job, men det er jo ligemeget, når man er glad for sit job.
Søndag startede vi med at hente en indsamlingsbøtte hos Kræftens bekæmpelse.
Vi var heldige at få en rute i vores eget kvarter. Det er dejligt at kunne hjælpe ved at bruge et par timer på at ringe på døre. Vi fik en varm velkomst de fleste steder. Kun 3 sagde klart nej til at støtte og al respekt for det.
Men meget nedslående, at flere havde en personlig grund til at støtte. Jeg er sikker på, at vi nok skal hjælpe en anden gang. Vi skal den onde sygdom til livs!!!
1207,-
fik vi samlet og Ida fik et diplom. Hun synes det er pænt og vil afsted igen, så hun kan tapetsere sit værelse med diplomer....
Efter frokost sejlede vi en tur i Kattegat. Dejligt med det lune og stille vejr(havet er stadig koldt!)
Og så en tur til Ishuset, der havde slået lugen op for sommeren.
En dejlig gåtur i Indianerskoven, hvor der var præmie, i form af et kys fra manden/faren, til den der først fandt en anemone. Det gjorde jeg, men vupti, så havde Ida stjålet den og indkasseret præmien!
Men jeg fik anemonen igen....
Vel hjemme fik jeg gang i mine nye frø.
Jeg havde drømt om frø fra Claus Dalby, men jeg kender mig selv godt nok til, at hvis vi kørte i A-Z(Bilka), ville der ryge en masse andet i vognen og frøene ville være MEGET dyre.
Så med fragtomkostninger på 24,- hos Frøtorvet, fik jeg mine Lathyrus.
"Singing the blues" og "Whisper blue"
Solen brændte bare ned i haven, så en lur i solen nåede jeg også.
"Violerne" strækker sig mod lyset
Denne har jeg altid kaldt "Forglem mig ej", men tror ikke det er det rette navn.
Manden min har brugt de sidste par dage på at opdatere havemøblerne. Matsorte og ny bordplade. Den bliver også sort.
En god uge til alle!
Kig ind til Mutti-dutti, der er ny blogger.